Juleferie i Nha Trang. Dag 1: sightseeing

Meget tidligt om morgen d. 22. december, dvs. kl 3.45, stod vi op for at nå et fly i lufthavnen kl 6.00. Som rejsevante kom vi fint afsted, og flyveturen var en flot rejse: da vi først kom over de lave skyer var det den flotteste solopgang henover ”vattæppet” af skyer. Skytæppet mindede os om snelandskab i Norge (vi glæder os til 1. marts...), og solopgangen fås ikke flottere. Flyveturen var 1½ time til en lille lufthavn 38 km uden for Nha Trang City.
I lufthavnen blev vi opsøgt af en mand, der spurgte om vi skulle bruge en taxi. Han ville have 200.000 vnd. Vi spurgte Mimi (der også er på ferie i Nha Trang) om, hvad vi skulle give for taxaen. Hun skrev, at vi skulle prutte om prisen, for ellers ville vi komme til at betale en overpris. Vi skulle max give 200.000 vnd!! Så havde vi vist fundet vores mand.

Vores hotel lå meget centralt. Lige midt i centrum med barer, restauranter, butikker, spa-steder, rejsebureauer og så 500 m til stranden. Vi havde et værelse med balkon ud til en mindre trafikeret vej, hvor vi blev vækket tidligt om morgenen af dytten og aktivitet.

Vi kunne ikke få vores værelse med det samme, så bagagen blev på hotellet, mens vi gik en tur i byen og ned til stranden. Vi havde stadig masser af tøj på, da det er koldt for øjeblikket i Hanoi, ca. 15-20 grader! I Nha Trang er der mellem 28 og 30 grader og fuld solskin. Efter lidt afslapning på værelset lejede vi en motobike og begyndte på vores sightseeing-tur rundt i byen. Først så vi en katolsk kirke, der var meget lang og i julehumør. Fra kirken kunne vi se til en 14 m høj Buddha-figur, der er blevet Nha Trangs varetegn.

Herefter kørte vi ud til vandet, hvor vi så en meget farverig og flot fiskerihavn med masser af både. Målet var at besøge tårne fra Cham-kulturen, bygget i det 7.-10. århundrede. Modsat de tårne vi så i My Son, blev tårnene stadigvæk benyttet i religiøs henseende, og de var ny-restaurerede. Som både kirken og buddhafiguren havde Cham-tårnene en flot udsigt over byen. På vejen hjem til hotellet kørte vi ad strandpromenaden – det er jo det Nha Trang er berømt for.
Frokosten spiste vi på en god restaurant lige ud til stranden. Ivar kunne ikke modstå de gode bølger, så han badede bagefter.



Line kunne ikke modstå kogte og grillede jomfruhummerhaler og krabber, som en lokal kvinde tilbød hende, så hun hyggesnakkede og spiste på stranden, mens Ivar tumlede rundt i vandet.
Aftensmaden fik vi på en vietnamesisk restaurant, hvor Line fik grillede jomfruhummerhaler igen. Godt trætte efter en meget lang dag, gik vi derefter tidligt i seng.

Dag 2: Snorkling ved Mun Island

Nha Trang er berømt for smaragdblå hav, klart og varmt vand, den bedste strand i Vietnam og det bedste sted at dykke og snorkle. Så selvfølgelig skulle vi ud at snorkle. Vi overvejede at prøve et Discover Scuba Dyk, men Line var ikke helt med på ideen, så det blev til snorkling i stedet for. Vi opsøgte forskellige steder i forhold til pris, kvalitet osv. på snorkling og valgte Turtle Dive, der skulle have 10 USD pr. person inkl. kaffe, te og frugt på båden og frokost. Turen ville vare fra 7.30 om morgenen til 14.00 om eftermiddagen. Vi sejlede 40 min for at komme til Mun Island, der er den bedste ø til snorkling og dykning. Vi lagde til to steder, hvor vi kunne snorkle 1 time af gangen.


Vandet var koldt at komme i og snorkle rundt i, så anden gang fik vi våddragter paa. Det hjalp meget. Vi fik masker og svømmefødder, og så så vi ellers nogle rigtige flotte fisk, koraller og skaller. Helt fantastiske farver og formationer på korallerne.

Vi så også mange flotte fisk, bl.a. en blæksprutte, som Ivar smagte dagen inden på en restaurant. Indimellem vores snorkling fik vi tid til at slappe af på båden. Det var ikke muligt at gå i land, og vi måtte heller ikke komme for tæt på kysten, da det var Restricted Area. De passer godt på deres koraller. Vi havde en god dag, hvor vi også blev godt solbrændte.

Dag 3: Mudderbad på juleaftensdag

I Nha Trang kan man besøge et center med mudderbad, mineralvand, pools osv. Det skulle da prøves, så det blev Lines julegave til hende selv. Line tog afsted med Mimi, mens Ivar blev på hotellet og arbejdede på sin opgave... Ved indgangen kunne man vælge lige, hvad man havde lyst til. Vi tog "en pakke" med privat mudderbad, privat pool med mineralvand og to pools til 150.000 dong (50 kr) pr. person. Karrene med mudder var placeret på flere etager, alt efter hvor mange personer man var.

Mudderbadet foregik på den måde, at man satte sig ned i et kar, hvorpå der blev fyldt varm mudder i. Vi fik taget billeder, inden hænder, arme og hår blev mudret til! Det var en spændende konsistens, som gjorde håret dejligt blødt, og det var også en god ansigtsmaske. Vi lå i karet i en halv time, hvorefter vi skulle ligge ned på en solvogn og vente på at mudderet tørrede. Hvis man vasker det af med det samme, mister man effekten af mineralerne.

Vi brugte nok 10 min på at skylle os bagefter. Det var svært at få mudderet af, som bare var allevegne. Derefter blev vi ledt videre til vores private pool med meget varmt mineralvand, men først skulle vi stå mellem to mure, hvor der kom stråler med varmt vand ud. Efter denne omgang med mineraler gik vi ned til pool-området, hvor der var to pools med 38 grader varmt vand. Det blev efterhånden rimelig varmt, som dagen skred frem! Der var også et vandfald med varmt vand, hvor man kunne blive lidt masseret i nakken og skuldrene. Man kunne ligge ved pool-området, så lang tid man ville. Jeg skiftedes til at ligge i solen og i skyggen. På et tidspunkt aftalte vi, at vi skulle ligge 30 min på maven, men efter 5 min måtte jeg rykke ind i skyggen. Det var en rigtig skæg og meget afslappende oplevelse, som godt kan anbefales.

Dag 4: Ba Ho Stream

For at se lidt andet end strand, hav og badeby lejede vi igen en motobike 1. juledag. Vi havde planer om at tage til Ba Ho, som betyder tre søer. ”Turen går til” var igen upræcis mht direktioner, men vi begav os optimistiske af sted.

Det var en rigtig flot tur op mod de tre søer med arbejde i rismarkerne, bøfler og dambrug a la Vietnam. Vi nåede også til et skilt, hvor der stod tre kilometer til Ba Ho, men derefter så vi ingen skilte. Efter 10 km (vietnamesiske kilometre har det med at være længere end danske) snakkede vi med nogle andre turister på motobike, der havde samme mål. Med fælles spørgen-om-vej i tre omgange lykkedes os at finde ind til området med søerne.
Efter at have betalt entré på ca 5 DKK for 2 personer begav vi os af skovstien mod søerne. Vi fik hurtigt selskab af en hjælpsom vietnamesisk kvinde, der støttede Line hele vejen opad. Og det var der også god grund til, for stien gik stejl op og ned ad klipper langs med vandløbet.
Sø nummer 1 havde et flot vandfald. Ivar badede i sø nummer 2 (og vandet var særdeles koldt). Klipperne blev for stejle til Line inden sø nummer 3, så det var kun Ivar, der kiggede derop.
Ved sø nummer to blev vi mødt af en grøn slange, der lå fredeligt i en klippehule.



Og vi blev tilbudt kolde øl og vand af en vietnameser (vietnameserne har en fantastisk evne til at være alle steder, hvor turister kunne tænkes at være tørstige – ligemeget hvor afsides det er).
På vejen hjem gjorde vi holdt på et turistresort, hvor der var god udsigt til en fiskerlandsby og en hyggelig bugt med masser af garn sat ud. Fra resortet var der mulighed for at tage ud til ”abeøen”, hvor der skulle være aber overalt. Vi nøjedes dog med at se øen på afstand.

Efter turen tog vi en lille badetur på stranden, men vinden var blæst op og bølgerne var blevet så store, at de væltede Line i brydningen, så det holdt vi hurtigt op med igen. Men strandlivet er meget hyggeligt, så vi gik en tur i stedet.

Dag 5: snorkling igen...

Vi ville gerne snorkle igen, så det blev udflugtsmålet på den sidste dag i Nha Trang. Vi blev denne gang hentet præcis 7.30 ved hotellet og derefter kørt til marinaen. Vi blev budt velkommen af "Turtle Dive" og blev budt på kaffe eller te. Vi sejlede ud i meget kraftigt blæsevejr, så vi var noget spændte på, om kaptajnen kunne finde et sted at lægge til, hvor der var nogenlunde læ.




Vi lagde til i en bugt sammen med andre turistbåde. Fiskerbådene var også gået i læ i bugten. Selvom der ikke var så mange bølger, så blæste det stadig rimelig meget. Bare se på Ivars hår! Men vi kom i våddragten, fik maske og svømmefødder på, og så var det ellers ud i vandet.

Ivar var i vandet 3 gange og fik taget en masse billeder med vores engangskamera, som vi havde købt. Der kom desværre vand ind i kameraet, så nu ved vi ikke, om billederne kan fremkaldes, men sjovt var det at tage billederne.


Der var god tid til afslapning, dykning og solbadning, så det var en rigtig hyggelig dag på trods af blæsevejret.


Da vi kom tilbage til byen var der inkluderet en frokost i prisen. Den blev hurtigt nydt på en restaurant tæt ved hotellet. Vi skulle skynde os videre for at bade, pakke det sidste, tjekke ud og så med taxi til lufthavnen.

Julehygge i praktikanthuset

Vi har julehygget i praktikanthuset. Line sidder i sofaen og laver gør-det-selv-kræmmerhuse sendt fra mormor i DK.

Som I kan se på billedet er juletræet fundet frem - godt nok af plastic, men med pynt og gaver under træet, så kan man ikke se forskel. Stjernen er skiftet ud med en nissehue.

I sidste uge havde vi besøg af nogle venner, der havde sagt ja til at hjælpe os med at bage pebernødder og småkager til vores julereception, der blev afholdt d. 15. december.

Vi havde inviteret alle dem vi kendte til vores julereception, hvor vi ville servere hjemmelavet gløgg, æbleskiver, pebernødder, chokoladesmåkager og brunkager.
Fra kl. 13.00-17.00 var der gang i køkkenet. Der blev lavet ca. 100 æbleskiver og gløgg af 4 liter rødvin. Gløggen blev lavet af rødvin, vand, sukker, frisk ingefær, kanelstang, nelliker, kardemommefrø og revet citronskal. Ja, den var slet ikke så ringe endda.
Der blev bagt chokoladesmåkager, smuttet og hakket mandler til gløggen, pisket og rørt i flere timer.
Vi havde besøg af ca. 20 personer til vores julereception, så det var en hyggelig aften.

Månedsberetning fra Line og Ivar - november

Meget reflekterende denne måneds travlhed kan I først læse vores månedsberetning nu. Og måske er den også lidt kortere end de tidligere.
Vi er over halvvejs i opholdet, hvilket har haft større indflydelse på vores ophold, end vi havde forventet. Vi har større fokus på, hvor vi prioriterer at tage hen; vi tænker over, hvad vi skal have købt herovre; Ivars universitetsrapport tager mere og mere tid; han planlægger sin afslutning af studiet.

Opholdet er stadigvæk fantastisk givende både fagligt og ”privat”. Vi har startet med at tænke over, hvordan vi eventuelt kan indpasse kortere udlandsophold i vores fremtidige arbejds-tilværelse. Men først og fremmest skal vi lige falde lidt til i Danmark igen – få færdiggjort studie, få arbejde og bopæl.

November har budt på ”Denmark at its best”, som har fyldt meget på ambassaden. Arbejdet i afdelingerne er blevet hverdag, og Ivar er efterhånden godt ”inde” i de programmer og små projekter, han er direkte og indirekte tilknyttet. Landbrugsafdelingen har travlt med at få forberedt den endelige underskrivelse af landbrugsprogrammet, vand&sanitet arbejder med forskellige eftersyn og miljøafdelingen arbejder med at formulere et nyt program. Indimellem skal der så skrives kontrakter, forfattes nyhedshistorier, kigges på regnskab, arbejdes med andre donorer, arbejdes med miljøintegration, laves interne procedurer, etc., etc.

Line har haft rigeligt travlt med arbejdet og kombineret med Ivars universitetsrapport-skriveri har vi ikke haft så meget tid sammen i dagligdagen. Det har tilsyneladende ikke været et problem – måske mest fordi vi har holdt i tankerne, at stresset har været tidsbegrænset. Travlheden er også udtryk for, at vi får mange erfaringer og overordnet nyder det, vi arbejder med herovre. Det er spændende, hvordan vi får omsat vores erfaringer til jobvalg og kompetencer i jobansøgninger, når vi kommer hjem.

Decembers normale julehygge bliver i vid udstrækning erstattet af rejser til bl.a. Kuala Lumpur (Malaysia) og Nha Trang (Syd-Vietnam). Julehyggen kommer nok alligevel krybende, men betydningen af familiesamværet bliver vi formentlig meget bevidste om, inden december er omme. Vi er begyndt at få pakker hjemmefra, som kan opmuntre os lidt, hvad julen angår og sprede lidt julestemning med små decembergaver og julepynt.


Billederne i denne månedsberetning er fra vores tur til Malaysia.

Malaysia - 4 dage

Ivar og jeg havde besøg af Stine for en måned siden, så nu var det vores tur til at besøge hende. Stine er praktikant på Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur og studerer i Aalborg sammen med Ivar.

Ivar og jeg skulle afsted onsdag aften fra Noi Bai Lufthavn. Flyet var forsinket en time, så vi fik tid til at skrive på Messenger og spise lidt i lufthavnen, inden flyet var klar til afgang.

Efter kyndig vejledning fra Stine vidste vi nøjagtig, hvad vi skulle gøre i lufthavnen i KL, men alligevel blev vi snydt og kom med en dyrere deluxe taxa end forventet. Det var en flot tur til hovedstaden, hvor vi var imponeret over de høje huse, de gode veje og renheden. Alt var godt lyst op og så meget imponerende ud.

Praktikanterne bor på 20. etage og har udsigt til Twin Towers og Kuala Lumpur Tower, der er to vigtige attraktioner i KL. Det var en rimelig imponerende udsigt, som vi kunne betragte længe.

Billedet er taget fra Stines værelse.

Om torsdagen havde vi en stille formiddag - i sengen. Line havde influenza, men kom på benene så vi mødtes med Stine til frokost på en lokal restaurant hvor vi fik retter med en blanding af malaysisk og indisk mad.

Efter frokost skulle Stine på arbejde igen, så imens kiggede Ivar og jeg på byen. Vi besøgte Little India og Chinatown, som består af butikker, boder og restauranter. Vi tog også et smut forbi Central Market, der er en stor indendørs hal med flotte boder med alverdens ting. Vi så flot håndværk med ting lavet af bambus og kokosnød.

Vi var ikke så heldige med vejret, da det var overskyet hele dagen og det regnede. Men på den anden side var det måske bedre end fuld solskin og 30-35 grader, når vi skulle gå rundt og se forskellige ting.

Vi tog metroen til Twin Towers, hvor vi oplevede lidt julestemning i nederste etage med julemusik, juletræ og butikker med julepynt. .

Vi gik udenfor, så vi kunne betragte de mægtige tårne på tæt hold. De er ret imponerende, når man står lige ved siden af.

Vi mødtes med Stine på ambassaden, hvor vi fik en rundvisning og fik hilst på den danske ambassadør. Herefter tog vi på en kort jungletur til KL Tower, som I kan se på billedet nedenunder. Ambassaden lå lige ved siden af tårnet. Man går gennem en regnskov, som de har bevaret midt i centrum for at komme til bunden af tårnet.

Elevatoren bringer dig til toppen af tårnet, der er 420 m højt. Der var desværre en del diset, men det var spændende at komme lidt op og se KL fra oven.

Om aftenen tog vi til en anden bydel, som var meget levende og interesant på mange måder. Der var mange internationale restauranter, hvor vi endte med at spise på en indisk restaurant med indiske ølkrus, som Ivar fandt ret interessante og flotte. Han fik såmænd også en indisk øl.

Pangkor Island - nord for Kuala Lumpur

Fredag og lørdag valgte vi at tage til Pangkor Island (ca. 8 km fra nord til syd), der ligger 3-4 timers kørsel nord for Kuala Lumpur. Vi kørte gennem flotte og store plantager med palmetræer - lige så langt som øjet rakte kunne vi se grønne og frodige palmetræer, bananpalmer og papaya. Det var en lang bustur og med uventede stoppesteder, men vi nåede frem til Lumut omkring frokosttid, hvorfra vi skulle sejle med båd til Pangkor. Turen til øen tager ca. 30 min.

Fra havnen tog vi en taxa til Nipah Bay Villa - et hotel, hvor vi skulle overnatte. Vi overnattede i en lille hytte for ca. 150 kr., hvor der var plads til mindst 3 personer. Vi havde eget toilet og bad og en lille terrasse foran hytten. Der var gåafstand til stranden på nogle hundrede meter. Langs med stranden var der spisesteder og mulighed for at købe souvenirs - især badetøj, saronger, t-shirts, shorts og badeudstyr.


Vejret i KL var overskyet og regnvejr onsdag og torsdag, så vi var noget spændte på, hvordan vejret ville være på Pangkor Island. Om fredagen var det overskyet og det dryppede lidt, men om lørdagen klarede det op med blå himmel, få lette skyer og solskin, så det var bare helt perfekt. Stine og Ivar endte med at blive en del røde i huden! Fredag eftermiddag bestilte vi en snorkeltur til øen på billedet. Vi betalte "the beach boys" for snorkeludstyr og så gik det ellers i flyvende fart i en lille speedbåd til øen.


Vi snorklede i to timer, hvor vi så mellem 15-20 forskellige slags fisk i flotte farver. Det var utroligt fascinerende at se så mange farverige fisk, da Line endelig fik lært at snorkle... Det havde hun ikke prøvet før. Det var lidt som at svømme i et akvarium, hvor fiskene kom utroligt tæt på. Der var en del strøm fra både, der lagde til øen, så det var svært at holde balancen i vandet. Når man skulle have en lille pause, så kunne man finde en klippe ude i vandet, men de var meget glatte og skarpe. Line skar sig på én af klipperne i foden, så hun humpede lidt dagen efter.

Om aftenen spiste vi på én af de lokale restauranter. Der lå friske fisk, blæksprutter og rejer, som man kunne få grillet. Man skulle bare pege på det, som man gerne ville have.

Der var en del larm næsten hele natten, så det var begrænset hvor meget søvn vi fik. Der var et fjernsyn, der kørte hele natten og en familie med børn, der stod rimelig tidligt op. Men vi stod op og fik morgenmad, og så var vi klar til dagens udfordringer. Om lørdagen lejede vi en motobike, så vi kunne se nogle af de seværdigheder, der var på øen. Vi så bl.a. et hollandsk fort, der var blevet restaureret, en historisk sten med spændende graveringer, et indisk og kinesisk tempel. Vi så aber, der løb frit omkring og som ikke var bange for turister, der stoppede op og tog billeder. I kan se aberne på billedet. Øen var utrolig frodig og grøn og meget af skoven var meget tæt. Der var nogle stejle stigninger, som overraskede os et par gange - helt op til 20%.

Pangkor Island er en rigtig hyggelig ø, , hvor vi godt kunne have brugt et par dage mere.

Om aftenen var vi igen i KL. Vi spiste aftensmad på en kinesisk restarant, hvorefter vi ledte efter et natmarked, som var lidt svær at finde. Men vi fandt det og fik købt lidt julekrydderier, kardemommefrø og nellikker.


Søndag formiddag brugte vi i et shoppingcenter, der lå nogle hundrede meter fra praktikanternes lejlighed. Vi fik lokal morgenmad med roti (brød), nudler, ris og suppe. Derefter tog vi med bus til lufthavnen, hvor flyet til Hanoi var forsinket 1½ time, så vi havde god tid i lufthavnen. Men alt i alt en rigtig hyggelig tur til Malaysia med mange nye og anderledes indtryk. På 4 dage brugte vi i alt 500 kr. pr. person.

Sa Pa - trek til Lao Chai

Da vi besluttede os for at tage til Sa Pa, var der ikke flere almindelige togbilletter, så vi endte i en deluxe kupé, som vi skulle dele med to andre. Vi tog med toget fra Hanoi torsdag aften og ankom til Lao Cai kl. 05.30 efter en nat med bump, opbremsninger og motorstøj. På mærkværdigvis fik vi alligevel sovet lidt. Vi skulle hjem igen søndag aften, hvor man så ankommer til Hanoi kl. 05.00 mandag morgen.


Fra Lao Cai skal man køre i bus i en time (opad!) for at komme til Sa Pa, som er en højtliggende landsby (1600 moh). Og sikke en fantastisk udsigt der var fra vores værelse på Mountain View Hotel – lige ud til dalen og de høje bjerge i baggrunden. Lige ud for vores vindue havde vi udsigt til Fansipan, der er det højeste bjerg i Vietnam og Indokina (3000 moh). Det tager 2-3 dage at bestige bjerget.


Efter en god god og billig morgenmad (yoghurt med frisk frugt og muesli, te og Pho til ca. 13 kr.), på hotellet tog vi på en-dags-trekking-tur rundt i området, der gik forbi tre forskellige minoritetslandsbyer (sort H’muong, Rød Dao og Zay. Vores guide var H’muong og talte godt engelsk. Som I kan se på billederne, gik hun rundt i sin minoritetsdragt, som så mange andre lokale.
På næsten hele turen blev vi ledsaget af flere H’muong-kvinder, der gladeligt spurgte om hvor gamle vi var, hvad vi hed, og om vi var kærester.

Flere af dem havde børn og var gift. Èn af dem bar en 6 måneder gammel pige på ryggen, der smilte og grinede det meste af tiden og spiste sukkerrør. Kvinden var 19 år gammel, var gift og havde to børn. Det er normalt for H’muong-minoriteten med arrangerede ægteskaber, at piger helt ned til 9-års alderen bliver gift men typisk, når de er 15 år gammel. Vores guide var 21 år gammel, og hun var allerede blevet skilt.

Vi fulgte en asfaltvej nogle kilometer ud af Sa Pa, hvorefter vi forlod den og fortsatte af små stier blandt rismarker, ad knoldede stier i terrænet, over vandløb og hængebroer og gennem hyggelige landsbyer. Det meste af turen gik vi i bunden af dalen tæt på floden, risterrasser og bjerge på begge sider.
Minoriteterne i området farver, syr, væver og broderer tøj, tæpper, huer, pudebetræk, tasker og meget andet. Pigerne skal lære at sy, inden de bliver 9 år gammel.

Herefter går nogle af dem i skole, mens andre hjælper til hjemme. Hvis en familie har seks børn, er det meget normalt, at kun halvdelen af børneflokken går i skole, mens resten hjælper til i hjemmet. Vi kom også forbi en skole, hvor vi smugkiggede ind i to klasser, hvor der var undervisning.







Vi besøgte også vores guides hjem, hvor vi fik en rundvisning i en kold og stor træbygning, som næsten kan sammenlignes med et hus i vikingetiden. Moderen var ”sharman”, en helbreder og de var i alt 9 søskende fra to ægteskaber.

Det var en rigtig spændende trekking-tur fra kl.9.00 om morgenen til kl. 15.00 om eftermiddagen.

På motobike i området nær Sa Pa

Om lørdagen havde vi besluttet os for, at vi ville kigge på området omkring Sa Pa på egen hånd, og derfor lejede vi en motobike gennem hotellet.
Inden vi tog afsted på motobiken, tog vi hen til det lokale marked, hvor minoriteterne kommer for at sælge deres varer. Der er marked hver dag, men om lørdagen er der flere mennesker og flere minoriteter. De solgte bl.a. stof, pulver til farvning af tøj og stofstykker, som dem I kan se på billedet.
I kan se min nye hat. Ivar købte også en, men den er lidt anderledes i farverne og har et andet mønster. De solgte mange af disse hatte i Sa Pa.



Som I kan se på billedet, så var vi ret heldige med vejret. Både fredag og lørdag var der fuld solskin og blå himmel, så vi fik røde næser.
Vi havde læst og hørt om nogle forskellige steder, som det var muligt at se på egen hånd. Den første køretur gik til Silver Waterfall, der ligger ca. 30-40 minutters kørsel fra Sa Pa. Vi kørte af nogenlunde veje, hvor der hele tiden var en fantastisk udsigt til bjerge, dale, høstede rimarker, teplantager, frugtplantager og små vandfald.

Vi parkerede motobiken ved foden af vandfaldet, hvor sælgere var klar med mad, te og souvenirs. Vi undrede os over, hvorfor det hed sølv-vandfaldet, men både når man ser det på afstand og helt tæt på, så får vandet en meget flot sølvfarve. Vi så et par billeder af vandfaldet, hvor vi købte billetterne, og kunne se at der plejer at være meget mere vand.
Men det var en rigtig hyggelig tur til vandfaldet, hvor vi havde en lille pause med kiks, rosiner og vand, inden turen gik til Sa Pa igen. Vi var omgivet af flotte efterårsferier og dejlig bjergluft.
I Sa Pa fik vi frokost, hvor vi bl.a. prøvede en lokal hvidvin.




Efter frokosten kørte vi til Cat Cat Village, der er en H'muong landsby. Vi gik mange trin ned til dalen, hvor vi også så et vandfald. På vejen derned gik vi forbi husene, der hører til landsbyen. Og igen var der huse, hvor de solgte souvenirs og drikkelse. Der var mange børn, der legede på stentrapperne.

Om aftenen var vi godt trætte, men vi valgte alligevel at tage til et show, hvor vi så forskellige minoriteter optræde.

Bac Ha marked

På Mountain View Hotel kunne vi vælge mellem forskellige ture og valget for søndag endte med en tur til Bac Ha marked.
Bac Ha er en by, der ligger 3½ times kørsel øst for Sa Pa og 2 timer fra Lao Cai, hvor toget fra Hanoi ankommer. Turen startede kl. 7.00 fra hotellet, hvor vi kom med en van med 14 personer.

På vej til Bac Ha havde vi dog et mindre uheldigt stop, da det ene forhjul lavede underlige lyde. Vores chauffør var fix på fingrene og fik efter 10 minutters roden tilsyneladende formindsket problemet. Efter en lang, bumpet, snørklet og støvet tur og gennem flere bjergpas nåede vi endelig frem til Bac Ha.

I Bac Ha er der kun marked om søndagen, og det tiltrækker massevis af mennesker – både lokale og turister. Der kommer minoriteter fra de forskellige bjerglandsbyer for at sælge vandbøfler, hunde, svin, heste, gæs, tøj, frugt, grønsager, souvenirs og mange flotte og farverige beklædningsgenstande. Det er især minoriteten ”Blomster H’muong” , der lever i området omkring Bac Ha, og derfor var det også dem, der dominerede markedet med deres flotte farverige dragter.

Vi begav os ind i virvaret af sælgere og farver med forhåbninger om at finde noget stof og småting, men kom ud med noget mere end det! Line har været ret forelsket i store tæpper/sengetæpper, så da vi kom forbi et flot lilla tæppe, og hun fik prisen ned til ca. det halve, fik vi et par kilo mere at bære på... Og sådan fortsatte det med pudebetræk, taske, ærmestykker og endnu en taske. Med gårsdagens aftensindkøb har vi også bidraget med vores andel af de lokales omsætning.

Efter markedet blev vi vist rundt i en blomster-H’muong landsby, hvor vi var på besøg i et privat hjem. Pigerne pillede jordnødder (røde nødder), huset var af ler (vægge og gulv) og køkkenstedet havde to store ”wokke”. Majs er en vigtig afgrøde i området, og de havde store lagre på loftet.

Tilbage i Lao Cai så vi grænseovergangen til Kina (der ligner Vietnam meget – bortset fra sproget er det ikke så anderledes på afstand). Overgangen så meget kontrolleret ud. Herefter blev vi smidt af bussen, der tog tilbage til Sa Pa. Vi brugte ventetiden på et par timer i Lao Cai, hvor vi kiggede forbi et marked, der mindede om en messe. Man fejrede 100-års-dagen for byen. Herefter spiste vi aftensmad på en restaurant, hvor vi fik tid til at skrive denne beretning. Vi håber, I nød at læse den.

Julebazar på UNIS

Julen 2007 kommer til at bestå af meget få julearrangementer for vores vedkommende. Det første var i går d. 25. november – julebazar på UNIS (United Nations International School of Hanoi).

Flere end 1000 mennesker var på UNIS’s område, hvor masser af salgsboder, tombolaer, og boder fra forskellige lande var sat op. Der var ca. 40 lande repræsenteret med hver deres bod, hvorfra de solgte souvenirs, mad og drikke.

Stemningen var næsten festival-agtig med solskin, varme, musik, øl og masser af glade mennesker – en rigtig fin sommerfest.

Vi smagte udsøgte national-retter fra Marokko (Falafel-pita), Bangladesh (Grøntsag-samosa og stegt brød), Italien (Durum-brød med salami), Danmark (Rugbrød, frikadeller, kartoffelsalat og hjemmesyltede rødbeder) og Thailand (nuddel-grønsag-æg-reje-kød-ret). Og Ivar skulle selvfølgelig smage en øl fra Tyskland – og Danmark.

Vi havde meldt os som frivillige til at stå i det danske mad- og øltelt. Da vejret var godt, blev der solgt godt med øl – så godt, at der var udsolgt før tid, selvom Carlsberg havde doneret 17 fustager. Ivar tog imod penge for øl, mens Line tog sig af te og kaffe, der dog var mindre populært i varmen. De danske honningkager var også meget populære.
På billedet ser I den danske souvenir-bod, hvor der blev solgt adventskranse og lodder til tombolaen.

Det var en rigtig hyggelig dag og et fantastisk arrangement, der klart overgik mine forventninger. Det var dog lidt svært at komme i julestemning med næsten 30 grader alt imens der blev spillet julemusik.

Lines nye arbejde på NGO Resource Centre

Pr. 1/11 2007 har jeg fået et nyt arbejde, hvor jeg arbejder som frivillig om formiddagen fra 8.30-12.00 på NGO Resource Centre i Hanoi. Kontrakten er på 2 måneder.
Hvis du er interesseret i at vide mere om centeret og deres arbejdsopgaver, så klik ind på deres nye hjemmeside http://www.ngocentre.org.vn/ som jeg også er med til at opdatere. Så de første par dage lærte jeg, hvordan man oploader filer og publicerer dem på hjemmesiden. På det tidspunkt opdaterede de stadig den gamle hjemmeside, men den er nu sat ud af drift.

I øjeblikket er der 15 arbejdsgrupper, der har en mere eller mindre tilknytning til NGO Resource Centre. Hvert år i november/december udarbejdes der en samlet årsrapport, hvor man kan læse om hver enkelt arbejdsgruppe: præsentation af arbejdsgruppen, de vigtigste temaer i løbet af året, referater fra afholdte møder, andre aktiviteter og mål for 2008. Vi skriver rapporterne for de grupper, som ikke har en koordinator. Jeg har f.eks. skrevet årsrapporterne for Ethnic Minorities Working Group, Disaster Management WG, Water Supply and Sanitation WG, Disability WG og Landmines WG.

På den måde har jeg fået et godt indblik i, hvad de forskellige grupper laver, og det var været rigtig spændende. I dag d. 23. november er der møde med alle koordinatorerne om de sidste input til ”the final report”.

Udover at have skrevet årsrapporterne , så har jeg mange andre forskellige arbejdsopgaver. Jeg har f.eks. været til et møde på resource-centeret, hvor vi diskuterede centerets rolle inden for de næste par år. Vietnam vil indenfor de næste par år blive et middel-indkomst-land, og så er der måske ikke brug for resource-centeret mere. Derfor er det nu, at resource-centeret skal oplyse til relevante donorer, hvad deres rolle i fremtiden kunne være.

Jeg har været med til en ”Avian & Human Influenza Workshop”, der foregik over to dage. Workshoppen handlede om fugleinfluenza, og hvordan man de næste par år kan lave en kommunikationsstrategi, så befolkningen bliver opmærksomme på håndteringen af fjerkræ i forskellige situationer og hvad man gør, hvis der kommer et udbrud af epidemien. Det foregik på et 4-stjernet hotel i et stort konferencerum. Jeg har ikke rigtig prøvet at være med til en konference før, så det var meget spændende at opleve. Når der blev snakket vietnamesisk, så var det på med ørebøfferne. Da det foregik tirsdag og onsdag kunne jeg kun være med indtil middag, men jeg nåede altid at få frokosten med, og det var ikke så ringe. Den første dag fik vi serveret en menu med 7 forskellige retter på hotellets kinesiske restaurant. Den anden dag var der buffet med retter fra Kina, Vietnam og Vesten.


Der dukker hele tiden nye arbejdsgrupper op, som skal have deres egen side på hjemmesiden. Indil videre har jeg skrevet om to nye grupper. Den ene gruppe vil være med til at støtte og forebygge blindhed i Vietnam, og den anden gruppe har fokus på turisme. Jeg skriver de oplysninger, der skal stå på hjemmesiden ud fra informationer, som jeg har fået fra gruppens medlemmer eller koordinator.


Jeg synes, at det er et meget spændende og anderledes arbejde, og det er godt at prøve noget andet end lærerjobbet.

Van Phuc Silkvillage (silkelandsbyen)

Line havde store planer for indkøb og er ret vild med silke, så det var helt oplagt at tage til den nærmeste silke-håndværks-landsby, Van Phuc.

Efter Lines undervisning af Giang lørdag formiddag tog vi motobiken de 10-15 km sydpå ud af byen, hvilket tog de normale 30-45 minutter. Silkeproduktion og -bearbejdning er sæsonbestemt, hvilket formentlig er grunden til, at der ikke var så meget aktivitet i landsbyen.

Efter at have kørt en kort tur rundt i landsbyen, der dog mere lignede en bydel i Hanoi, parkerede vi motobiken ved gaden med butikker. Fra en ende af gik vi så fra silkebutik til silkebutik, og så på silketørklæder, silkeslips, tasker af silke, silkepunge, silkeskjorter, silketrøjer, osv. Butikkernes udvalg var temmeligt ens, så efter nogle butikker var det mest et spørgsmål om at finde anderledes produkter.

Line fik ”pruttet” lidt om prisen, men incitamentet derfor var begrænset, eftersom priserne var uhørt billige. Mens silkeslips koster 2-300 kroner stykket i Danmark, kunne man i Van Phuc få 30-40 stykker til samme pris. Tørklæder kostede omkring 10-13 kroner.

Så turen hjem på motobiken var med poser overalt. En god ”fangst” i en billig og lidt kedelig handicraft-village.

Fangsten kan ses på billedet.

"Denmark at its best" i Hanoi

Fra d. 12. til d. 16. november har der været mere travlt på ambassaden end normalt – selve ambassaden har været ret tom, fordi næsten alle har rendt rundt til forskellige arrangementer.

Et års planlægning af ”Det bedste af Danmark” har udmundet sig i et væld af aktiviteter i løbet af denne uge: Dansk break-dance, åben dans, badminton, biograffilm samt energi- og miljøekspertise er blevet fremvist for vietnamesere (og danskere herovre). I kan se meget mere på ambassadens hjemmeside (se vedhæftet link).

Specielt populært for danskerne var festmiddagen MED DANSK MAD! Ivar formåede at undgå at forspise sig, selvom der var godt rugbrød, sild og frikadeller.

Og det har været med stor succes! Stor opbakning omkring arrangementerne, vellykkede forevisninger, og kun meget små problemer i arrangeringen. Ivar har assisteret ved flere af arrangementerne (især energi- og miljøseminariet), men har også fået tid til at tage med Line til Erik Clausens fortælling og fremvisning af Tarzan Mama Mia.

Gennem miljøseminariet og andre arrangementer fik Ivar mødt nogle spændende miljø-mennesker, som blandt andet tilbød en tur ud i Vietnam for at blive fortalt om et miljøvurderet projekt. Og fik enkelte kontakter til interessante miljø-virksomheder.

Og så var det så heldigt, at Ivars vejleder var med som miljøekspert, og der blev derfor tid til et vejledermøde – der gav mere retning i hans projekt. Ivar var også med til et møde om universitetsamarbejde, som forhåbentlig munder ud i et samarbejde mellem AAU og Hanoi University of Science and Technology. Som en del af dette skal Ivar formentlig følge enkelte forelæsninger på universitetet for at vurdere niveauet og ”huske på” interessen for samarbejdet.

Ba Vi Nationalpark med en overnatning

Stine, som Ivar studerer sammen med på universitetet, og som er i praktik på Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur i Malaysia, har været på besøg hos os torsdag til søndag. Ivar kunne ikke få fri fra arbejde, så de første par dage forløb stille og roligt med indkøb og spisning i Hanoi.

Men det blev der lavet godt og grundigt om på i weekenden. Vi havde besluttet os for at se nærmere på det nærmeste bjerg, Ba Vi, som ligger 50-70 km fra Hanoi centrum. Så vi lejede en ekstra motobike til 4 $ per dag og tog af sted med let oppakning. Hvad vi ikke vidste var, at turen ville blive et vietnamesisk Dakar Rally... Mange af vejene så ud som på billedet.

Stort set hele vejen til Ba Vi havde staten besluttet at forny og opgradere vejen – og vi kom ind i ”byggerodet” med ødelagte veje, støv og næsten ingen jævne vejbelægninger. At vi sammenligner med Dakar Rally skyldes også, at vi jo var to på en motobike, som i forvejen havde dårlig affjedring (det var en hård tur til Mai Chau...)! I skrivende stund har vi godt ondt i bagen. Men det bliver helt sikkert en rigtig god vej engang, når de bliver færdige... Selve ruten var sådan set god nok, da vi var meget hurtige ude af Hanoi og dermed også væk fra den tætte trafik.

Efter nogle timers kørsel kom vi til Son Tay (den størte by i Ha Tay provinsen), hvor vi spiste frokost på et meget lille gadekøkken. Til gengæld var værterne meget snakkesaglige – især mændene, som til deres egen mad tog en flaske risvin. En af dem blev så frimodig at han var ved at fri til Stine!. Maden var lidt anderledes, end det vi er vant til at få – blandt andet sylte, men vi blev mætte og betalte så i alt 50.000 dong for festmåltidet.

Herefter gik det mod Ba Vi, og da det ligger i en nationalpark, skulle vi betale entré. Bjerget er 1200 meter højt og vejen derop ca. 12 km, så det er nemt at regne sig frem til, at stigningerne var rimelig stejle og det var temmelig hårdt for Lines lille motobike.

Efter nogle afkølings-pauser og en masse flotte udsigter nåede vi til asfaltvejens ende. Og det var heller ikke et sekund for tidligt, da vi var meget tæt på at løbe tør for brændstof – uden nogen mulighed for at tanke op!

Vi forsatte derefter af cement-belagte stier. På toppen lå – som sædvanen er – et tempel med et par tempelvagter og nogle fine planter omkring. Blandt andet nogle kanel-træer. Der var 1200 trin til toppen, så det tog et stykke tid at komme derop. Men der var en helt fantastisk udsigt, ro og stilhed.

Halvvejs nede ad bjerget var der mulighed for at overnatte, og da det var ved at blive mørkt besluttede vi os for det. Værelserne var fine – men kostede også 280.000 dong, som efter skumle argumenter blev sat op til 330.000 dong af en slesk vært, som godt kunne se, vi ikke havde lyst til at køre i mørket. Vi beklagede os lidt og gav efter – men spiste aftensmaden ved den nærliggende konkurrent. Med vores stærkt begrænsede sprogkundskaber fik vi bestilt – tilfældigvis deres dyreste ret: En kylling, som vi fandt meget sej og kedelig. Efter aftensmaden blev vi inviteret ned i den anden ende af det lange bord til grøn te. Værten kom med et hæfte, hvor vi troede, at det måske var regningen... men det var hans engelskhæfte. Han studerer engelsk og kunne lige se sit snit til at få øvet sig og måske lære noget nyt.
Mens Line lærte værten engelsk fik Stine og Ivar smagt banan-likør, og vi fik allesammen smagt banan-te, som værten var meget stolt af.
Med fluenet over sengen og likør i blodet faldt vi i seng ligeså snart den sidste forkølede karaoke-sanger havde givet op.