Køb af tøj i Hoi An

Hoi An er en skrædderby, og mange kommer til byen for at få syet tøj, og det forstår man godt. I de fleste gader er der udelukkende tøjbutikker vekslende med gallerier, restauranter/caféer og souvenirs.
Jeg syntes, at der var mange af de samme designs, der gik igen, når man gik forbi butikkerne. Nogle få steder var designet meget anderledes og meget mere elegant. Der var noget for enhver smag. Selvom de er hurtige til at sy tøjet, så er det en god idé at have et par dage i byen, hvis tøjet skal syes ud eller ind.

Vi tog afsted fra Hanoi fredag aften og kom hjem igen mandag aften. Vi skulle have fløjet kl. 17.00 om fredagen, men afgangen blev rykket til 18.30. Vi ville have kigget på tøj allerede om fredagen, så vi kunne ligge ved stranden om lørdagen, men da vi ankom senere til Hoi An end forventet, så ventede vi til lørdag formiddag med at kigge på tøj.

Jeg var på shoppetur om lørdagen med Ivar og Mimi, der også er praktikant på ambassaden. Vi gik ikke forbi ret mange butikker, før vi fandt en rigtig fin vinterjakke i sort med røde kanter og en flot lukning i siden. Vi bestilte begge den samme. Den kostede 18 dollars.

Efter vi havde fået taget mål til vores vinterjakke, gik vi efter en bestemt butik, hvor kvaliteten, prisen og skrædderen skulle være god. Mimis søster havde fået syet en masse tøj i denne butik (Vinh Lien, (old) 137 Nguyen Duy Hieu St., Hoi An Town) og var godt tilfreds med det. Vi brugte lang tid på at prøve forskellige modeller og designs og snakke om stof osv.
På dette billede kan I se den vietnamesiske nationaldragt, som jeg også overvejede at få syet, men jeg vidste ikke rigtig, om jeg ville få den brugt. Man har silkebukser på indenunder kjolen, som er meget behagelige at have på. Der findes forskellige designs og lukninger oppe ved halsen. Nogle mere moderne end andre. Ivar var helt vild med denne dragt og mente bestemt, at jeg skulle købe den.

Ivar var meget tålmodig, mens jeg prøvede tøj, men til sidst gik han for at bestille en skjorte... Ivar fik syet en skjorte i lysebrun med korte ærmer. Han så en model i butikken og bad dem om at lave én magen til. De tog mål, og Ivar kunne hente den samme dag, hvis han ville. Han ventede dog til om søndagen med at prøve om den passede. Da han prøvede den igen, kunne han ikke få den over hovedet, så de måtte sy den lidt ud... Ivar hentede skjorten lidt senere på dagen, og så sad den helt fin. Den kostede 7 dollars.

Da Mimi og jeg havde bestemt os for nogle forskellige modeller, så ville skrædderen og hendes assistent køre os til en anden butik, hvor der var mere stof at vælge imellem. Så vi sad bagpå en motobike og kørte hen til butikken. Der var der meget mere stof at vælge imellem, og jeg fandt blandt andet stoffet til en kimono, silke i en isblå farve med et flot mønster. Min kimono kostede 13 dollars. De syede alt vores tøj om lørdagen, hvor vi kunne hente det om aftenen. Det er ret utroligt, at de kan sy det så hurtigt.
Jeg fik også syet den kjole, som I kan se på billedet. Jeg bestilte den i sort/rød og samme mønster på stoffet. Den kostede 13 dollars.

Ivar og jeg havde læst om en butik, hvor man kan se, hvordan de laver broderier, og hvor de opdrætter silkeorme. Butikken ligger på 41 Le Loi St. Vi blev vist rundt af en kvinde, der fortalte om broderierne og silkeormene.

På nederste etage er der et galleri, hvor kvinder og mænd sidder og syr broderier. De har et foto som skabelon, som så er trykt over på lærredet. Det tager to år at blive udlært til at lave broderierne, som tager fra et par uger til flere måneder at færdiggøre. Selvom vores foto er blevet lidt mørkt, kan I se, hvordan de sidder og laver broderierne. De var utrolig flotte og meget virkelige. Man kunne købe dem med eller uden ramme, så man kan sagtens have et par stykker med hjem i flyet...

I det næste rum så vi to væve, hvor man væver silketråden til stof. Der var en gammel væv, hvor man bruger håndkraft og én med maskinkraft.

På øverste etage er der tøj, duge, punge og penalhuse i silke. På denne etage kan man også se, hvordan de små silkeorme æder sig større og større i blade, og til sidst begynder de at lave silke. Det er da ret fascinerende. På billedet kan I se de hvide silkeorme, hvor de er begyndt at lave silkekokoner. Silkekokonerne kommes i en gryde med lunkent vand, hvor de så begynder at blive bløde, og man kan derefter få den fineste tråd ud af dem.