Botanisk have

Nationaldagen i Vietnam er d. 2. september. De sidste par dage er der blevet hængt flag op på gaderne og ved husene.

I forbindelse med nationaldagen var der parader og folkeoptræden ved Ho Chi Minhs Mausoleum kl.7-9. Det fandt vi først ud af om morgenen kl. 9!, og der var det så for sent. Vi vidste ikke om der ville ske noget andet på pladsen i løbet af dagen, da vi ikke rigtig kunne finde et program nogle steder. Men vi valgte at gå en tur i området alligevel. Vi gik forbi Ho Chi Minhs Mausoleum, Præsidentpaladset og West Lake, hvor vi fik en smoothie på Highlands Coffee. Derefter tog vi en tur i Botanisk Have.

Da vi kom derhen, var der mange mennesker, der stod udenfor en port og ventede. Haven er normalt åben fra 7-22 hver dag. Vi kunne se en lang kø af mennesker i haven, som var folk, der havde været i mausoleet. Da køen forsvandt, blev der åbnet for porten. Vi skulle give 1000 dong pr. person for at komme ind. Inden vi kom ind, var der igen mænd på motobikes, der ville tjene lidt penge, og andre der ville sælge mad. Ivar købte noget, der lignede dej, der blev dampet i en gryde og hævede. Indeni var der kød, grønsager og æg. Ivar fik samlet en 5-6 vietnamesere, der flere gange spurgte, hvor vi boede. Vi svarede, at vi boede i Hanoi. Måske var de noget forbavset over, at europæere købte sådan noget mad.

Vi gik en tur i haven, hvor der var mange flotte træer. Navnene på træerne stod på skilte og på latin. Vi havde også forventet at se flotte blomster, men dem så vi ingen af.

Vi kom forbi dette enorme træ, hvor man kan se Ivar stå nedenunder.

Det var en hyggelig gåtur i haven, hvor vi igen kom lidt væk fra trafikken, som i dag var meget hektisk på grund af nationaldagen. Der var små søer og vi kom også forbi et bur med aber.

Lokal klipning på fortovet

Som I måske har bemærket på nogle af vores fotos, var Ivar efterhånden blevet temmelig langhåret – altså i udseende. Så det besluttede vi os for at gøre noget ved.

Og når vi nu er i Vietnam, skulle det også gøres på ”vietnamesisk”; dvs. på fortovet (se tidligere beskrivelse af aktiviteter på fortovet) hos en frisør, der kan pakke alt sit grej + spejl i en kuffert og flytte fra sted til sted.

Heldigvis har vi sådan en frisør på hjørnet, 10 m fra vores indgangsport. Og frisøren viste sig at være lidt af en kunstner – stolt over sin profession!
Lige før Ivar skulle til (man sidder i kø på fortovet), blev en ung mand plysset, så vi var lidt nervøse for, hvordan vi skulle forklare frisøren, hvordan vi gerne ville have frisuren. Han snakkede overhovedet ikke engelsk!

Men vi sprang ud i det, aftalte en pris og kommunikerede efter bedste evne nogle håndfagter om, hvor kort og hvortil. Ivar fik et klæde over, som i 35 graders varme kombinerede klipningen med en sauna.

Line tog fotos og frisøren/kunstneren var straks ”på”, smilede og gav anvisninger til, hvordan billederne kunne tages. Alt imens Ivars hår blev kortere og kortere.

Men klipningen stoppede dog, inden vi blev utilfredse. I stedet tog han et nyt barberblad i skraberen for at ordne kanter og skægstubbe. Han var lidt skuffet over ikke at få lov til at ordne skægget også – måske en plet på hans mesterværk.

Selve klipningen var lidt af en event med forbipasserende, der stoppede op (Line talte på et tidspunkt 6 personer, der gloede) og kom med kommentarer, som vi selvfølgelig ikke forstod. Men det var vist ret morsomt med en temmelig behåret og skægget europæer, som ikke forstod vietnamesisk.

Og ja, så kostede klipningen den nette sum af ca. 7 kr.