Velkommen til min første månedsberetning, der på omkring 700 ord kommer omkring begreber som tilvænning, moral og tryghed :)
Den første måned i Vietnam har budt på mange gode oplevelser og udfordringer. Mere end jeg som udgangspunkt havde forventet. Bemærkelsesværdigt er det også, at mulighederne synes at vokse eksponentielt med de nye mennesker, vi møder.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Det, der har fyldt suverænt mest i den første måned er selve tilvænningen til en ny tilværelse - at skulle vænne sig til at bo i et andet land med et meget fremmed sprog, nye bofæller, andet klima, nyt arbejde, mv. Det er ”mange ting på een gang”, og det er da til tider også svært at kapere det nye livsgrundlag.
De enkelte gange, det føles lidt for meget som ”sur hverdag” eller vi har problemer med bureaukratiet, prøver vi at huske os selv på, at de her seks måneder formentlig er vores ”once in a lifetime” rejse. Og udfordringen med at tilvænne sig er også en del af formålet med rejsen.
Jeg har indset, hvor vigtigt det er for mig, at have en ”base” for oplevelserne i form af et hjem, hvor jeg har fred til at fordøje oplevelserne i og restituere. Et sted hvor man føler sig tryg – ordet ”tryg” har fået nye dimensioner i min begrebsverden.
Og heldigvis har vi da også et godt sted at bo – jeg skal bare lige vænne mig til igen at bo sammen med andre mennesker, der ikke har samme prioriteter omkring nattesøvn, rengøring, mv.
Vores start i Vietnam har om noget også været præget af, at vi mistede vores ”vigtige taske” med pas, visa, flybilletter, computer, barbermaskine og mobiltelefon. Det har givet os lidt ekstra at se til for at komme ”oven vande” igen – især Line har prøvet kræfter med det uforståeligt bureaukratiske vietnamesiske system, der synes at agere ulogisk og tilfældigt (til tider føles det fjendtligt).
Tabet af tasken har også budt på en del moralske overvejelser. Selvom vi – især Line – ret hurtigt bestemte os for at være ærlige over for forsikringsselskabet, er der altid en lille ”abe”, der dukker op i tankerne og synes, det ville være rart at få værdien på omkring 10.000,- igen. Det har også været sigende, at mange har rystet på hovedet af os og virket som om, de har tænkt at vi er for ”frelste” eller bare dumme.
Jeg har indset, at jeg (igen) ikke har gjort mig store forventninger eller forestillinger om det arbejde, jeg har fået. Måske hænger det sammen med min grundlæggende tro på, at fagligt relevant arbejde altid kan gøres interessant (det er dog ikke altid det lykkes). For ikke at trætte læseren med længere beskrivelser om arbejdet, har jeg summeret:
- Jeg har fået mere miljøarbejde end jeg forventede :)
- Jeg har gode kollegaer og der er en god stemning :)
- Arbejdet er indholdsmæssigt meget brugbart og lærende :)
- Der er mere at sætte sig ind i end forventet (jeg er tilknyttet tre ud af fire udviklingsprogrammer)
- Arbejdet er meget stillesiddende og foran computeren :(
- Det ser ud til, at jeg får kam til håret (og får anvendt og udvidet min faglighed)
Line skal selvfølgelig også med i min månedsberetning: Opstart et nyt sted er en stor prøvelse for ethvert forhold. Den største udfordring for os har formentlig været varmen og den hektiske trafik, der jævnligt stresser og tømmer overskudet til samvær. Men vi har hurtigt lært hinandens ændrede behov og prioriteter, og det er en fornøjelse – og tryghedsskabende – at rejse sammen med den man elsker! For mig betyder samværet med Line, at jeg ikke i samme grad savner familie og venner, og rettere har en dyb tro på og fornemmelse af, at ”alt er godt”.
Til min store fornøjelse har Line efterhånden også fået succes med at finde lønnet arbejde. Og så har hun til alles fornøjelse gjort et rigtig godt stykke arbejde med travellogs.
Vi ser lyst på de kommende 5 måneder (nu lyder det næsten som Dronningens nytårstale). At bo i et land med et fantastisk udbud af frugt, hvor efteråret byder på det bedste vejr, hvor priserne er til at holde ud, hvor lokalbefolkningen er muntert og hjælpsomt, hvor natur og kultur er fantastisk rigt kan jo ikke andet end give store forventninger!
Litteraturtemplet er også kaldet verdens ældste universitet - templet har været stedet, hvor konfucianske højtuddannede lærde fra år 1070 diskuterede poesi, musik, samfundsvidenskab, mv. (Mens vi i Danmark byggede jordvolde og legede vikinger)
Den midterste gård indeholder en stor dam ("Den himmelske klarheds dam"), og på hver side af dammen står mindesten (hver med en skildepadde som fundament) over alle de lærde, der har taget den højeste royale eksamen på stedet. For at komme så langt skulle man først bestå provinciale eksaminer og nationale eksaminer.
Musik er en af de kundskaber, der blev undervist i på stedet. For turisternes skyld, havde en samling musikanter indtaget et tempel og gav prøver på deres kundskaber på nogle særegne vietnamesiske instrumenter. Meget spændende ("orientalsk") musik - så spændende at vi købte en CD! :) Det er vores første koncert med traditionel vietnamesisk musik.
