Øl i Vietnam…

Her kommer den så, brygmester Kole – den længe ventede melding om øl i Vietnam.
Og jeg vil starte med at sige, at øl i Vietnam ikke er på højde med Danmark!

Lokale mikrobryggerier: nærmest ikke eksisterende. Jeg har prøvet to øl fra lokale bryggerier, hvor ingen af dem er i top: Fra et belgisk bryggeri har jeg smagt en red ale, der nok kunne gå an, og fra et tjekkisk en ”Pilsner 12”, der var meget frugtig i smagen og formentlig brygget på ris. Sidstnævnte bryggeri havde vist mistet brygmesteren for årtier siden...

De lokale drikker Bia Hanoi til under 1 krone for en øl – og de drikker faktisk temmelig meget af det i Hanoi (et godt bud er cirka samme niveau som danskere – men det er også kun i storbyen). De fleste siger, det har en fad smag, og at de først kan drikkes efter den femte af slagsen. Enkelte siger at det smager udmærket på grund af den kraftige humlesmag.

Derudover kan man få øl fra Halida og Saigonbryggeriet. Førstnævnte er kontrolleret af Carlsberg, og kvaliteten er også god. Ledelsen er dansk, og vi har mødt dem et par gange (danskerne holder lidt sammen herovre). De to danskere i ledelsen er begge brygmestre og melder om problemer med at holde gæringstemperaturen kold nok! Vandkvaliteten er vist også problematisk. Og så skulle det ikke være så svært at brygge på ris (men jeg havde vist fået et par øl inden den tekniske forklaring, for jeg kan ikke huske meget af det...)

Carlsbergfolkene gav os to kasser Carlsberg (flaskeøl) til vores housewarming – superb (i høj kurs herovre)! Til housewarming-festen i vores hus blev der for øvrigt drukket 5 rammer/kasser øl – foruden punch, vin og spiritus (for 20 mennesker, så det var en god fest!)
Saigonbryggeriet (vist nok kontrolleret af Heineken) har flere brands – 333, Saigonbeer, etc., og de er også af god kvalitet – lidt mere smag end en gennemsnitlig dansk ”standard”-øl (dermed menes Tuborg, Carlsberg, Harboe, og hvad der nu ellers produceres af ens øl).

I vestlige butikker kan man få et mindre udvalg af især belgiske øl. Priserne er – ikke så overraskende, når brændstof til skibsfragt ikke er pålagt afgifter – ikke meget højere end i Danmark. Til gengæld koster Halida ikke meget mere end 3 kroner.

Konkluderende er bedømmelsen altså på øl i Vietnam:
- Så godt som ingen mikrobryggerier
- En meget begrænset vifte af specialøl
- Temmelig billige lokalproducerede øl i ok kvalitet (især når Carlsberg eller Heineken er medejere)

Badetur ved stranden i Hoi An

Den nærmeste strand i Hoi An er Cua Dai, der ligger 4-5 km. fra centrum. Stranden er dejlig bred og flot med de mange palmer.

Der er restauranter/caféer langs stranden, hvor man også kan leje liggestole. Alle restauranter har ansat en til at få mennesker fra stranden ind på deres restaurant, og selvom vi gik helt nede ved vandet, kunne vi ikke gå uforstyrret. Selv ikke på vores første dag ved stranden, hvor det regnede og blæste.

Vi var ved stranden to dage, hvor vi den første dag lejede en cykel og den anden dag en motobike.
Den første dag blev vi overrasket af en regnbyge på vej ud til stranden, og vi blev rimelig våde. Men luften var dejlig tør ved vandet, og det blæste meget, så det hjalp lidt på tørringen. Vi havde badetøj og håndklæder med, da vi selvfølgelig regnede med, at vi skulle ud at bade. Men på grund af blæsten var bølgerne ret store, og det var for farligt at gå i vandet. Det regnede også lidt engang imellem, så vi valgte at gå en tur i strandkanten og soppe lidt.

Vi fandt nogle flotte skaller i strandkanten - meget farverige og meget anderledes end dem, vi har derhjemme.


På vejen tilbage ville vi have besøgt et dykkercenter, men vi var for våde og havde for meget sand på fødderne, så vi syntes ikke, at vi kunne være bekendte at gå indenfor på et fint hotel. Men Line fik lige benyttet en meget passende vandpyt til at vaske fødderne rene for sand, inden vi tog cyklerne tilbage til byen igen.

Vi tog til stranden dagen efter, hvor vejret var helt anderledes. Vi valgte at køre et par kilometer langs stranden for at finde et sted, hvor der ikke var så mange mennesker. Vi fandt et rigtigt fint sted, hvor der lå fiskerbåde på stranden, og hvor vi så maks 6 mennesker i det fjerne til begge sider.

Nogle af fiskerbådene var runde og lavet af noget, der lignede siv.

Vi fik "svømmet" eller nærmere hoppet lidt op og ned på grund af de store bølger. Når der havde været en bølge, var der meget vand, og man kunne dyppe sig. Så rejste vi os op igen, og gik lidt ud af og gjorde det samme igen. Det var en meget sjov måde at prøve at svømme på! Vandet var fantastisk. Det var rent og meget varmt - varmere end luften.

Vi skulle mødes med de andre praktikanter for at spise frokost, så vi kørte tilbage mod byen igen og fandt dem i et par liggestole nedenfor en restaurant. Vi blev her et par timer, før vi skulle tilbage til byen og afhente vores tøj.

Det var en rigtig fin dag, hvor det holdt tørt hele dagen, og vi fik en del sol. Vi var rimelig rødbrune, da vi kom tilbage til hotellet, og solen havde ikke engang været helt igennem. Der var et meget tyndt skydække, og det var vist godt... Line havde stadig "badedragt på", selvom hun havde taget den af...

My Son - a la Indiana Jones

Meget tidlig morgen og junglen ligger hemmelighedsfuld foran os. Ingen andre hvide mennesker udover os og 7 andre begiver os ud i det kuperede landskab. Dyrelyde omkring os og lidt morgentåge henover bjergene. Efter et stykke tid ser vi første glimt at det vi søger: De gamle, skjulte templer! Med IndianaJones stemning og følelsen af at være alene i storheden, i junglen og i de flotte rester af en mægtig kultur begiver vi os helt tæt på templerne....





Måske en lidt overdrevet start, men det VAR en meget tidlig tur (op kl. 05) ud i junglen, hvor de godt nok havde lavet stier, og det rige dyreliv var ikke mange meter væk, og der var stadigvæk sprængfarlige miner i junglen. Det tager en time i minibus fra Hoi An til My Son. Turen kan også arrangeres selv.
Efter at have været i Hoi An med fokus på mad, skræddere og strand, var det en god afveksling at se et af vietnams allerstørste og mest imponerende helligdomme, My Son.


My Son var det helligste tempelområde i Champakulturen, der havde sin storhed i det centrale Vietnam inden Kinh-folket (nordvietnameserne) overtog området.

Champa-templerne blev bygget fra år 300, og dem der kan ses i dag er bygget mellem år 600 og 1200 e.kr. I et par hundrede år lå de uagtet hen, indtil en fransk forsker kom forbi..

De resterende bygninger gav indtryk af meget storhed, men har også lidt meget under amerikanerne, der hensynsløst gjorde området til "free fire zone" og kastede, hvad de nu havde lyst til af bomber.

Bygningerne ligner murstensbyggeri - men champaerne har haft ukendte teknikker til at gøre murværket mere holdbart (hvor mange murstenshuse i Danmark kan mon holde 200 år uden renovation?). Murstenene var pudsede, så de lå helt tæt og forskere mener, at de brugte en speciel klistremetode til at få stenene til at sidde godt sammen.


Der var flere grupper af imponerende templer med altre - på billedet ser I en tekst der er skrevet med sanskrit (stadigvæk meget Indiana Jones).
Vores guide snakkede meget og længe om hinduisme, som var champaernes religion - om forskellige guder, handlinger og symboler.