Vi har julehygget i praktikanthuset. Line sidder i sofaen og laver gør-det-selv-kræmmerhuse sendt fra mormor i DK.
Som I kan se på billedet er juletræet fundet frem - godt nok af plastic, men med pynt og gaver under træet, så kan man ikke se forskel. Stjernen er skiftet ud med en nissehue.
I sidste uge havde vi besøg af nogle venner, der havde sagt ja til at hjælpe os med at bage pebernødder og småkager til vores julereception, der blev afholdt d. 15. december.
Vi havde inviteret alle dem vi kendte til vores julereception, hvor vi ville servere hjemmelavet gløgg, æbleskiver, pebernødder, chokoladesmåkager og brunkager.
Fra kl. 13.00-17.00 var der gang i køkkenet. Der blev lavet ca. 100 æbleskiver og gløgg af 4 liter rødvin. Gløggen blev lavet af rødvin, vand, sukker, frisk ingefær, kanelstang, nelliker, kardemommefrø og revet citronskal. Ja, den var slet ikke så ringe endda.
Der blev bagt chokoladesmåkager, smuttet og hakket mandler til gløggen, pisket og rørt i flere timer.
Vi havde besøg af ca. 20 personer til vores julereception, så det var en hyggelig aften.
mandag den 17. december 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)