Det var det sådan set også - men en meget anderledes oplevelse end vi havde regnet med...
Da vi kørte fra Hanoi begyndte det at regne lige så stille. Vi havde stolet på vejrudsigten og ikke taget vores regntøj med. Men regnen fortsatte, og efter en time besluttede vi os for at stoppe bilen og købe regntøj - hertil serveret den behørige vietnamesiske te.
Da vi ankom til Cuc Phuong så vi et "redningscenter" for truede aber, hvor dyr, der er blevet konfiskeret hos illegale jægere og smuglere, bliver vænnet til det vilde liv igen. Der var mange aber i imponerende farver - blandt andet aber med "hvide shorts" og nogle med fem farver i pelsen, så de så ud til at have tøj på. De var rigtig flotte.Regnen fortsatte, da vi kørte ind i selve nationalparken. Indgangen lignede den fra "Jurassic Park"! Vi skulle køre ind til centrum af parken (ca. 20 km), hvor vi spiste en god picnic og var så ellers klar til at trekke! Og her begyndte regnen så at volde problemer - alting var vådt: Planterne, træstammerne, stenene, bukserne, håret, regntøjet - selv kameraet blev vådt!
De første tre km var på cement-underlag. Anton havde set et foto med stierne, hvor de nærmest lignede en dansk skovsti i andre omgivelser. De tre km sluttede ved et meget gammelt træ, ca. 500 år gammel og ca. 50 m højt. Det var ret imponerende. Efter at have forladt cementstien var der bestemt ikke noget, der lignede en dansk skovsti! (bortset fra regnen måske..)
I silende regn gik vi så 5 timer op og ned af skarpe eller glatte klipper, ad mudrede stier, i sumpede tilgroede rismarker, over og under nedfaldne træstammer og i små vandløb med det klareste vand.
Dyrene var kloge nok til at føje regnen og gemme sig i læ i huler eller tætte træer, så vi hverken så eller hørte så mange. Kamelæoner, vandrende pinde og en enkelt "jungle-krabbe" så vi dog - og fik spændende information om planterne, vi kom forbi af vores guide Phuong. Han var opvokset tæt på nationalparken, så han vidste alt om spiselige planter/rødder/snegle osv. og hvilke man absolut ikke kunne spise. Han arbejdede på rescuecenteret og havde læst biologi på universitetet.Til sidst på turen begyndte Phuong at blive nervøs for, om vi nåede frem, inden det blev mørkt. Det tog længere tid end forventet at finde fodfæste på den mudrede sti. Merete udførte flere stunt - særdeles imponerende at hun ikke kom til skade. Vi andre gik også hele tiden og små-gled i mudderet og på de regnvåde klipper..
Og på slutningen af ruten begyndte vi at blive plagede af blodsugende igler, der kravlede ind igennem skoene: Line, Merete og Phuong var hårdest ramt (måske smager Anton og Ivar ikke så godt??).Da vi endelig kom frem var det i mørkets frembrud. Vi skulle overnatte hos den lokale H'muong minoritet og det skulle vise sig at blive et glimrende valg! Men først skulle vi lige have det våde og beskidte tøj til tørre, fjernet de sidste igler og lappet sårene med Phuongs jungle-middel.
Det lignede hår fra et dyr, som han kom på for at stoppe blødningen og derover et plaster. Og det virkede!
H'muong familien var meget venlige, åbne og snakkesaglige. De serverede god hjemmelavet aftensmad (de fleste ingredienser fra deres landbrug) og så serverede værten god risvin - både med og uden honningbier til at søde vinen med. Det var familiefaderen, Yen, som bød og derfor måtte Anton som ligeværdig prøve at følge med Yen's tempo og drikkelyst, hvilket tilsyneladende ikke var muligt - efter 8 "mot cham" (= "100 %", dvs. det hele drikkes), sagde Anton klogeligt stop og snakken gik herefter særdeles lystigt.Merete og Line gik i stedet i kast med familie-pigernes skolebøger, og med en ordbog i hånden fik de snakket i flere timer. Det var en rigtig god og hyggelig aften!
Der blev redt op i det store rum med madrasser, dyner og myggenet.Om morgenen galede hanen fra kl 5. Familien havde høstet ris, som lå inde under huset, hvor deres hane også valgte at konkurrere med naboens hane om, hvem der kunne gale højest. Ergo fik vi ikke sovet ret meget efter kl. 5.
Vi fik til gengæld nydt morgenen og købt flotte vævede klæder - som en slags målrettet udviklingsbistand. Til morgenmad fik vi serveret Pho - den traditionelle morgenmad i Vietnam, nudelsuppe. Dertil fik vi sørme også serveret risvin. Sikke en start på morgenen.
Herefter gik turen så til Van Long, men det bliver en anden beretning.
