Lak-, keramik- og træskærerlandsby

I Vietnam har man stadig håndværkslandsbyer, der kun er koncentreret om én ting, f.eks. slanger, keramik, bambus, lakvarer eller møbler. De er placeret rundt omkring Hanoi, og de er bestemt et besøg værd - både på grund af en bedre pris på varerne og fordi, vi ikke har disse byer i Danmark.

Nogle af landsbyerne ligger meget tæt på centrum, hvis man tænker på kilometer, f.eks. 15-20 km, men i bus eller bil tager det ca. 1 time på grund af meget trafik og dårlige veje. Det er næsten lige meget, hvilket tidspunkt på dagen man vælger at tage afsted, så er der fyldt på vejene med biler, motobikes, lastbiler og busser.


I landsbyerne bliver man positivt modtaget og hilst på af indbyggerne, både voksne og børn. Børnene siger "Hello", som ofte er det eneste engelske ord, de kender. I lak-landsbyen blev vi inviteret på vietnamesisk te i hvert eneste hus, vi besøgte. Efter teen kunne vi se deres produkter, og hvordan de blev fremstillet.



Mens vi havde besøg af Anton og Merete, besøgte vi tre forskellige handicraft villages: lak, keramik og træskærer.


Den første tur bestilte vi gennem et rejsebureau, hvor vi fik chauffør og egen bil til 40 dollars i alt. Det var en lidt sjov oplevelse, da vi på vej ud til landsbyen fandt ud af , at chaufføren ikke kendte vejen dertil!


Han havde i hvert fald aldrig været der, så vi kørte f.eks. på en hovedvej i den forkerte retning, hvor der ikke var mulighed for at forlade vejen før 5-10 km længere henne af vejen og endte på en meget smal vej tilbage i den anden retning, hvor det var svært for bilen at passere på grund af bump i vejen og folk, der brændte halm af eller reparerede vejen med sand.


Men vi nåede frem og fik besøgt nogle huse, hvor vi kom helt tæt på produktionen. På billedet er en pige ved at lægge skabeloner af blade på et fad. Merete og Anton købte 3 flotte lakfade til 90.000 dong, der koster det dobbelte i butikkerne i Hanoi. Vi fik serveret te alle steder, vi besøgte. Det havde Ivar og jeg heller ikke oplevet før. Vi endte også et sted, hvor en direktør hjalp unge mennesker med særlige behov i arbejde, og vi fik doneret 50.000 dong til formålet.
På vej tilbage til Hanoi fandt vi ud af, at vi faktisk havde været meget tæt på landsbyen, da chaufføren tidligere lavede en afstikker ud af en vej, hvor vejen delte sig i to, og hvor han tog den forkerte vej... Ligeledes så vi, at vi havde været i udkanten af byen, hvor der sikkert ville have været flere butikker og huse med produktion end der hvor vi var. Men så fik vi den oplevelse med os.

Den anden tur bestilte vi gennem Phuc Loi Hotel, hvor Anton og Merete overnatter i øjeblikket. Vi ville først til en træskærerlandsby, Dong Ky, og derefter til keramiklandsbyen Bat Trang, hvor Ivar og jeg havde været, men der er simpelthen så meget at kigge på, at man sagtens kan komme der i flere omgange.
Anton var meget interesseret i træfigurer, og vi havde håbet på, at vi ville finde en masse af disse. Men vi fandt faktisk kun møbler, der hvor vi kom hen og nogle få træfigurer, som ikke levede op til vores forventninger. Men vi fik set nogle rigtig flotte møbler og set, hvordan de pudsede, lavede mønstre og lakerede møblerne. Det var meget fascinerende.

Herefter kørte vi til Bat Trang, hvor Anton faktisk fandt nogle træfigurer og købte dem til en meget billig pris. Der kan man bare se.. Træfigurer i en keramiklandsby! Vi besøgte det store marked midt i landsbyen, hvor Ivar og jeg købte testel i sort/rosa og jeg købte små aflange keramikfigurer, som kan hænge på et juletræ eller i en troldegren.
Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi alle fik det, som vi gerne ville have, og hvor chaufføren kendte vejen!

Cykeltur på landet

Vi har været på cykeltur, hvor vi kørte til en lille landsby 32 km vest fra Hanoi, hvorfra vi skulle starte vores tur rundt i området. Vi havde hørt fra andre, at det skulle være en rigtig god tur, hvor man ser Vietnam i landlige omgivelser og kommer tæt på lokalbefolkningen. Der var lidt diset og overskyet hele dagen, men det var bare helt perfekt til en cykeltur, så det var rigtig fint.

Vi havde "base" i et hus hos en ældre kvinde, hvor cyklerne stod klar, og hvor vi også spiste frokost - lavet af vores guide. På billedet kan I se vores guide, der har fundet cyklerne frem og lige er ved at tjekke dem.

Vores guide var ung og rigtig flink. Han var god til engelsk og til at fortælle om de ting, som vi nu skulle se.

Cyklerne blev pumpet og indstillet, inden vi begav os ud på de små veje og stier. Vi undrede os over, hvorfor cyklerne var så mudrede, men vi fandt svaret, da vi selv kom afsted... Deres jord er meget leret og rødt. Det havde regnet, så det sprøjtede lidt op af benene, når vi kørte... og også op på cyklerne.

Vi skulle cykle både før og efter middag. Først tur var rundt i landsbyen og rundt imellem rismarker og grønsagsmarker. Anden tur gik til en håndværkslandsby, hvor de laver sommerfugle og guldsmede af bambus.

Vi startede med at køre rundt i landsbyen, og første stop var det lokale marked, hvor vi så mange spændende ting. F.eks. stoppede vi ved denne kvinde, der solgte urter og naturmedicin mod alverdens sygdomme og lidelser. Jeg kunne genkende nogle frø, som jeg har set Nhung drikke i varmt vand som te. Frøene skulle hjælpe én til at sove bedre om natten.

Det var spændende at opleve et marked i de rigtige omgivelser, og hvor grønsagerne er hentet direkte fra de omkringliggende marker. Der var også nogle ting, som vi ikke havde set før, f.eks. friske blade til te.

Efter markedet gik turen ud på digerne og de små stier mellem rismarkerne. I vejkanten groede der ananasbuske men uden ananas. Guiden fortalte, at børnene som regel spiser dem! Det er børnene, der passer køer/vandbøfler - tager dem med ud at græsse om morgenen og tager dem med hjem igen til landsbyen om eftermiddagen. Hvad mon danske børn ville sige til det?

Vi så køer og vandbøfler alle vegne. Nogle gange skulle man passe på, når man skulle passere dem. Måske valgte de lige pludselig at skifte retning... Nogle af dem havde kobjælder på. Ved hjælp af kobjælder med forskellige lyde kan familierne genkende dem fra hinanden.

Inden middag besøgte vi landsbyens fælleshus, hvor vi af en ældre mand blev budt på vietnamesisk te. Han var blevet udvalgt af indbyggerne i landsbyen til at passe på fælleshuset. I det 500 år gamle hus kunne vi se et skudhul fra krigen, som den ældre mand også havde været med i.

I spanden foran bordet står der en slags pibe, som vi ikke blev budt på at ryge, men på gaderne i Hanoi ser vi af og til mænd, der ryger på disse piber.

Frokosten blev som sagt tilberedt af vores guide i husets køkken. Vi fik serveret nudler med oksekød, tomater og grønsager. Efter frokosten var der 10-15 min, hvor vi kunne gå rundt for os selv, indtil vi skulle afsted igen. Overalt blev der høstet den sidste ris, så der var fyldt med ris og halmen fra stråene overalt på vejene i byen. Halmen brænder de af eller bruger til foder.

Vietnameserne har nogle meget lave cykler, så der var behov for lidt indstilling, inden vi kørte til landsbyen, hvor de laver sommerfugle og guldsmede af bambus. Hvis de er lavet korrekt, har de en ufattelig balance. I kan se, at Ivar holder en på fingeren på billedet.

Vi besøgte to huse, hvor de i det første hus lavede dem helt fra bunden. Det var hele familien, der var med til at lave dem. Konen snittede bambusstykkerne til. En lille pige satte vingerne på og limede. Inden hun lagde dem til siden, tjekkede hun lige på en pind, om de havde balancen.

I det andet hus fik de forskellige farver og dekorationer i form af øjne osv. Vi købte selvfølgelig et par sommerfugle, én i sort og én i blå. De havde pakket en kæmpe kasse med både sommerfugle og guldsmede, som var parat til at blive sendt ud i verdenen.

På vej tilbage til landsbyen skulle vi forbi en berømt pagode, hvor der var ca. 200 trin til toppen.

Herefter gik turen tilbage til landsbyen. Det var en rigtig god cykeltur, som vi godt kan anbefale andre at tage på. Man ser rigtig mange ting på turen, og det er altid rart at komme væk fra den hektiske og travle trafik i Hanoi.

Da vi kom tilbage til Hanoi, fik vi øje på sommerfuglene og guldsmedene i butikkerne. Vi havde ikke lagt mærke til dem før, men nu ved vi, hvordan og hvor de laves.

Van Long - bådtur

Vores tur til Cuc Phuong var en 2-dags-tur, hvor vi trekkede de 18 km den første dag. Dagen efter skulle vi på bådtur ved Van Long.

Vi kørte fra Muong-landsbyen i dejligt solskinsvejr og kunne slet ikke forstå, hvorfor vi var så uheldige med vejret dagen før, hvor det bare øsregnede hele dagen.

Vejen til og fra landsbyen bestod af en meget leret og mudret vej, hvilket var ret spændende, da vi skulle derfra... Bussen havde meget svært ved at komme op af bakken og jo flere gange den prøvede at køre op, jo mere mudder kom der på dækkene. Men med skubben og graven lykkedes det at få bussen op på vejen, så vi kunne fortsætte vores udflugt.

Vi kørte i et meget flot landskab indtil Van Long, der bestod af rismarker, sukkerrørsmarker og marker med kassava (en slags rodfrugt). Vi kørte langs med nationalparken og snakkede meget om, hvad vi havde været igennem dagen før...

Alle steder var der folk i marken. Der blev høstet ris og sået majs og nye grønsager. Vi nåede frem til Van Long, hvor vi blev placeret i sivbåde med kvindelige roere.

På billedet ser I en mand, der fisker. Han er ved at hive garnene ind.

På grund af højvande kunne vi ikke passere igennem en grotte, men vi sejlede ind i den og ellers rundt i området, som minder om en bådtur på Ha Long Bugten. Vi var omgivet af flotte, grønne limstensklipper alle vegne.

Det var en rigtig fin bådtur - nogle steder i meget hård vind, der voldte roerne problemer, så Ivar overtog til sidst i vores båd...

Frokosten blev indtaget på et nybygget resort til turister, hvor vi sad i et lille rum for os selv og fik mange forskellige vietnamesiske retter. Derefter gik turen til Hanoi igen. Det tager ca. 2-3 timer at køre fra Hanoi til Cuc Phuong.