Det nye praktikanthus...

Med meget kort varsel skulle vi pludselig flytte i nyt hus. Landlorden havde bestemt sig for at renovere det hus, vi har boet i de sidste 6 måneder. Derfor skulle vi flytte ud, så han kunne komme igang med renovering og istandsættelse. Heldigvis blev vi ikke "sat på gaden", men vi byttede hus med landlorden, så nu bor vi i hans hus. Det lå heldigvis kun 10 meter fra det andet, så de næste praktikanter får lige så god beliggenhed i forhold til ambassaden.

Vi er kommet en del tættere på vejen, så vi hører mere dytten. Vi vågner også ved den tidlige aktivitet på vejen om morgenen. Det gjorde vi ikke før.

Det nye hus indeholder flere værelser, og så er der balkon til de fleste. Nogle har eget toilet og bad. Værelserne er rene og fine. Vi opholder os ikke så meget nedenunder i køkkenet og stuen, da der er meget koldt. Vi bliver på værelset, hvor vi kan tænde for aircon. med varme.

Selve flytningen gik over al forventning. I løbet af en formiddag havde landlorden og familien næsten flyttet alle deres ting. Nuong havde ryddet op i køkkenet og fjernet alle vores ting og bragt dem til det nye hus. Mens jeg var på værelset, kom de og hentede sengen og klædeskabet. Til sidst var der ikke rigtig noget tilbage på vores værelse, og det var lidt mærkeligt. Nu havde vi boet på den måde i et halvt år. Da praktikanterne kom hjem, fik vi besked om at vente en time, og så kunne vi flytte vores egne ting.

Nu er vi klar til onsdag aften, hvor vi modtager de nye praktikanter.

Vores besøg hos Nhung som Line underviser på ambassaden

Søndag d. 27. januar var vi på besøg i Nhungs forældres hus. Line underviser Nhung i dansk på ambassaden.
Hendes forældre har bygget et nyt hus i Bac Giang, der ligger ca. 50 km fra Hanoi. Vi havde i forvejen set billeder derfra og Nhung havde fortalt meget om det nye hus. Nu var tiden så kommet til et besøg.
Vi mødtes med Nhung udenfor ambassaden, hvorfra vi tog en taxa til Long Bien broen, hvor vi skulle med bus resten af vejen.

En 12-personers bus var allerede godt fyldt op, da den ankom. Vi nåede ikke engang at mase ret meget, før der ikke var plads til flere! Heldigvis var der flere der skulle afsted til byen, så vi tog en taxa sammen.
Vi fik en rundvisning i huset af Nhung, og så blev der af faderen serveret hjemmelavet "te". Det lugtede af grannåle men smagte faktisk ret godt. Drikken som ikke var te var lavet på friske blade. Det var varmt og lunede godt i det ikke opvarmede hus.
Vi blev indbudt til vietnamesisk frokost, der både indeholdt krabbesuppe, tofu, ris, grønsager og varme kødretter.

Under frokosten blev Ivar og jeg udspurgt om mange ting, så Nhung næsten ikke fik tid til at spise noget - hun skulle jo oversætte. Spørgsmålene handlede både om Danmarks produkter, udlændingepolitik, skole og uddannelse og om vores forhold til Vietnam.
Efter frokosten fik vi frugt og "te", og så gik vi på havevandring på en 1000 m2 stor grund med palmeplantage, sø, frugttræer og blomster. Det var en rigtig spændende grund og et rigtig flot hus, og vi var meget glade for, at vi kunne komme på besøg.

Mit besøg på en vietnamesisk skole

D. 24. januar 2008 var jeg på besøg på en vietnamesisk skole.

Lige på falderebet fik jeg kontakt med en tysklærer på UNIS (Mirjam Lucas), som også arbejder og underviser i tysk som fremmedsprog på to vietnamesiske skoler i Hanoi.

Jeg fik lov til at observere undervisningen i 4 timer, hvor eleverne i 9. og 10. klasse blev undervist i tysk.

Undervisningen fandt sted på en skole, der lå tæt op af "The National University of Hanoi". Området var meget stort, og det var ikke helt nemt at finde frem til lærerværelset i den bygning, hvor jeg skulle være. Jeg mødtes først med Mirjams kollega, som blev mit første møde med det tyske sprog i Vietnam. Det var lidt svært at snakke tysk igen, når jeg nu havde snakket engelsk i et halvt år.
I undervisningslokalet blev jeg mødt af 30 elever, som stillede mig spørgsmål. 5 minutter senere kom Mirjam. Lærerne havde valgt at dele eleverne, så de fik mere ud af undervisningen. Jeg fulgte Mirjams hold i de fire timer.


Undervisningen begyndte kl. 7. 15 og sluttede kl. 11.50. I de fire timer fik jeg observeret mange ting. Først og fremmest fik jeg observeret, at der ingen varme var på i lokalerne. Det var frysende koldt, og eleverne sad med vanter og jakker på. Hvis det er under 10 grader i Hanoi, så bliver skolerne lukket. Det er simpelthen for koldt for eleverne at sidde stille i så lang tid og så i den kulde. En anden ting var at eleverne stod op, når de skulle sige noget. Så fik de da rørt sig lidt... Selve det mundtlige vægtede Mirjam meget højt men det kæmpede hun også en del med, da det ikke er en del af den vietnamesiske skoletradition. I Vietnam er eleverne vant til meget skriftligt arbejde, grammatik og multiple-choice-opgaver, og at det er læreren, der svarer på spørgsmålene.

Selve tyskundervisningen mindede meget om den, som man også kan observere i Danmark (grammatik, lytning, læsning og skrivning - immer dasselbe). En undervisning som Mirjam heller ikke var stolt over, da den stred imod hendes pædagogiske principper. Hun forsøgte dog at indføre nogle praktiske/musiske øvelser engang imellem, men der var forskellige grunde til, at det ikke var helt nemt.
Mirjam var god til at fortælle mig om hendes erfaringer med undervisning i Vietnam og især om hendes udfordringer indenfor tyskundervisningen. På mange punkter mindede vi meget om hinanden, så det var et meget positivt besøg.