Det er ikke hver dag, at man bliver inviteret til bryllup og slet ikke et vietnamesisk bryllup, så Line var ved frisøren i 45 min for at blive klippet og få sat håret op med en masse spænder, lak, mousse og to roser. Det kostede i alt 160.000 dong (ca. 60 kr).
Bryllupsreceptionen skulle starte kl. 17. Vi vidste intet om, hvad der skulle ske, og hvad vores rolle skulle være... Vi fulgtes med den anden kvinde, Line underviser, som også var lidt usikker på, hvad selve festen ville indeholde, bl.a. på grund af tidspunktet.
Vi var blevet informeret om, at en behørig gave fra venner er 500.000 Dong. Med gaven i lommen tog vi en taxa lige fra arbejdets ophør på ambassaden. I rush-hour trafikken kom vi lidt for sent, men det bekymrede ingen – det var rettere kutyme.
Bryllupsfesten foregik på Sheraton Hotel – ét af luksus-hotellerne i Hanoi. De har en rigtig hyggelig have, som på en god sommeraften er perfekt til romantiske bryllupper med hyggeligt springvand, lamper, masser af forskellige planter og flotte blomster – lige ned til den store West Lake.
Ved indgangen blev vi mødt af en masse ventende vietnamesiske gæster. De stod i kø for at hilse på brudeparret og evt. blive fotograferet sammen med dem foran indgangsporten til haven, der var pyntet med flotte buketter af hvide blomster. En kvinde vi ikke kendte, bød os indenfor med ”brudens far vil gerne byde jer indenfor”. Vi blev fotograferet, men billederne må I vente lidt med at se. Bruden var iført en vinrød kjole uden stropper og havde en brudebuket med gul-røde orkidéer, brudeslør og efeu.
På et bord ved indgangen var der en rød kasse dekoreret med røde rosenblade, hvor man kom penge og kort i til brudeparret.
Vi blev budt på te, og derefter gik vi lidt rundt i haven. Der var dækket op forskellige steder, og vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle, men vi fandt et tomt bord og fik sat os ned. Den danske gom betroede os, at han ikke vidste meget mere selv... Der var mange mennesker – 210 var inviterede! Kort efter blev vi budt til bords og så startede det store show:
Som til en boksekamp kørte en konferencier stemningen op med lysshow og musik. Han startede ud med smuk poesi (sagde vores vietnamesiske ven) og blev så ellers mere og mere højrystet, mens brudeparret begyndte opstigningen til det plato, bordene var på. Halvvejs – midt i røg fra fryseis, spotlight og musikken – gik strømmen i et par minutter. Men alle holdt stemningen og med fornyet strømtilførsel blev brudeparret præsenteret - i stil med en vindende bokser, parrets forældre holdt en hhv. kort (vietnamesisk) og lang (dansk) ”takke + held & lykke” tale, parret hældte sammen rød, sød spiritus i et tårn af hvidvinsglas – og så blev der sagt værs’go’ til en udsøgt buffet. Vores konferencier fik også sagt, at bordene var til de ældste inviterede, så vi var allerede ved at fordufte fra bordet, da bruden sagde, at vi skulle blive siddende.
Mens vi tog os godt af retterne fik brudeparret og forældrene ikke tid til at spise, siden de gik fra bord til bord og skålede og snakkede. Ved vores bord fik vi bl.a. snakket om vietnamesiske og danske bryllupstraditioner, mens der hele tiden blev skænket op i vores rødvinsglas.
Gæsterne gik hurtigt – de fleste klokken 19-20, men det var måske fordi, at det var en reception. Under hele aftenen var der musik fra en guitarist og violonist, der spillede smukke kærlighedssange.
Vi sad og snakkede nogle timer med brudeparret og den danske familie i den hyggelige atmosfære, inden vi tog en taxa hjem. Det var en rigtig hyggelig aften og en god oplevelse.
