søndag den 18. november 2007

"Denmark at its best" i Hanoi

Fra d. 12. til d. 16. november har der været mere travlt på ambassaden end normalt – selve ambassaden har været ret tom, fordi næsten alle har rendt rundt til forskellige arrangementer.

Et års planlægning af ”Det bedste af Danmark” har udmundet sig i et væld af aktiviteter i løbet af denne uge: Dansk break-dance, åben dans, badminton, biograffilm samt energi- og miljøekspertise er blevet fremvist for vietnamesere (og danskere herovre). I kan se meget mere på ambassadens hjemmeside (se vedhæftet link).
Specielt populært for danskerne var festmiddagen MED DANSK MAD! Ivar formåede at undgå at forspise sig, selvom der var godt rugbrød, sild og frikadeller.

Og det har været med stor succes! Stor opbakning omkring arrangementerne, vellykkede forevisninger, og kun meget små problemer i arrangeringen. Ivar har assisteret ved flere af arrangementerne (især energi- og miljøseminariet), men har også fået tid til at tage med Line til Erik Clausens fortælling og fremvisning af Tarzan Mama Mia.

Gennem miljøseminariet og andre arrangementer fik Ivar mødt nogle spændende miljø-mennesker, som blandt andet tilbød en tur ud i Vietnam for at blive fortalt om et miljøvurderet projekt. Og fik enkelte kontakter til interessante miljø-virksomheder.

Og så var det så heldigt, at Ivars vejleder var med som miljøekspert, og der blev derfor tid til et vejledermøde – der gav mere retning i hans projekt. Ivar var også med til et møde om universitetsamarbejde, som forhåbentlig munder ud i et samarbejde mellem AAU og Hanoi University of Science and Technology. Som en del af dette skal Ivar formentlig følge enkelte forelæsninger på universitetet for at vurdere niveauet og ”huske på” interessen for samarbejdet.

Ingen kommentarer: