Månefest i Hanoi

Vi oplevede fejringen af månefesten i Hoi An til den helt store guldmedalje, og selvfølgelig blev der også gået til den i Hanoi. I år faldt selve månefesten på tirsdag d. 25. september, men vietnameserne fejrede det altså også i weekenden før. D. 25. september tog vi motobiken og kørte lidt rundt i byen for at se, om der skete noget. Mange var klædt ud med djævlehorn i panden, englevinger, sværd og masker på.

I et stort vejkryds nord for Hoan Kiem søen fik vi øje på en stor forsamling, der kiggede på dragedans. Vi stoppede op og fik taget et par billeder. Vi holdt under et træ og mærkede ikke til at begynde med, at det begyndte at regne rimelig kraftigt. Men der kom altså en ordentlig byge, og som I kan se på de næste to billeder, så er de taget det samme sted med et par minutters mellemrum. Der var rigtig mange mennesker, men da det begyndte at regne tog det ikke mange minutter, før gaden var næsten ryddet igen. Men vi nåede da at få set lidt dragedans i Hanoi også.

Vi håbede selvfølgelig på, at bygen ville gå over i løbet af et par minutter, men det gjorde den ikke...

Vi kørte tilbage til huset i silende regn, og som I kan se på billedet, så var vi rimelig gennemblødte. Godt at vi kune få et varmt bad!

Zoo i Hanoi

Søndagens tur gik til Zoo - Line ville gerne se nogle forskellige eksotiske dyr. Vores medpraktikant Signe advarede forinden mod dyreplageri, og den advarsel skulle vise sig at være velbegrundet.

Indgangen til zoologisk have var så godt forklædt som børne-legeland, at Ivar blev nødt til at spørge i indgangen, om det nu også var zoologisk have. Indgangsprisen var 0,50 kr. pr. person.

Hele haven var et godt mix af børneaktiviteter og bur med dyr i. Så mødet med dyrene var akkompagneret af vietnamesisk børne-diskorytme-sang!

Men musikken var måske meget sigende for forlystelsen. Dyrene blev behandlet som legetøj af gæsterne, og nogle af dyrene havde kummerlige forhold (f.eks. betongulv, som ikke så ud til at blive rengjort så ofte). Gæsterne kastede mærkelige genstande ind til dyrerne, slog på burene og kastede endda sten eller jord på flodhestene for at få dyrene til at bevæge sig.



En ret så provokerende oplevelse. Værst var elefanternes situation med lænker i den ene og den anden retning, så de stort set kun kunne stå og gynge frem og tilbage!

Men hvis man ser bort fra omstændighederne, var det trods alt spændende at iagttage de mange forskellige dyr, især aberne (macaca, gibbon, chimpanser, mv), tigrene og nogle dinosauer-lignende fugle med store næb og sure øjne!

Sidstnævnte hedder Leptoptilos, og dens stirrende, kloge øjne så ud som om, den havde gennemskuet det urimelige i, at den var bag bur – øjnene så meget bebrejdende ud!Det var en flot og stor have, hvor man også kan gå ud på en lille ø, hvor der også er aber og fugle i bur.

Opera - Tryllefløjten

Med de andre praktikanter som primus motor havde vi alle besluttet os for at tage i Hanois flotte gamle opera for at se Tryllefløjten - med fin tøj (Line havde en af de nykøbte kjoler på, en brun sarong i 100 % silke) og bedste billetter (lige foran til ca. 100 Dkr.).

Mod vores ønske kom vi meget sent af sted - og blev kun reddet af, at vietnamesernes kultur med, at det er i orden at komme for sent. Forestillingen startede også først nogle minutter over otte.

I det hele taget er der en anden tilskuer-kultur: Folk kom dryssende under hele første akt, mobiler var ikke slukkede og nogle var ikke på lydløs, digitalkamera-displayer kunne ses mange steder, og der blev taget mange fotos med blitz.

Forestillingen var også anderledes!
- Der blev sunget på tysk og talt på vietnamesisk, der på en skærm blev oversat til hhv. vietnamesisk og engelsk.
- Sangerne var – foruden prinsessen – uden pondus, men sang ellers udmærket. Nattens dronning kunne dog ikke komme helt op på de højeste toner. Sangerne virkede ellers mere ”livlige” end fornemme europæiske, kridvide primadonnaer, hvilket var en god afveksling.
- Orkestret var ikke så godt som DRs (det er der heller ikke så mange, der er), og det var lukket lidt inde, så det var kun messingblæserne, der kunne matche prinsessen.

Tryllefløjten varede 3½ time inklusiv pause og vi havde læst handlingen inden, så det var forholdsvist nemt at følge med. Et flot stykke håndværk af Mozart! :)






Vi kunne godt finde på at tage i operaen igen, men så vil Ivar sidde, sådan at vi kan se musikanterne!

Ivars fodboldprojekt

Ivar spiller fodbold – træning hver tirsdag (med mindre der er “danskere på taget-arrangement") og kamp i weekenden (med mindre vi er på tur).

Fodbolden er mest for at have noget at gå til, og fordi det er nogle sjove folk, der er med til det. På billedet ser I Ivar, der venter på, at klokken bliver 15, så kampen kan gå igang.

Holdet hedder ”Hanoi Capitals FC”, og det er som frivillig serie 4 fodbold bestående af italienere, englændere, danskere og mange andre nationaliteter.

I weekenden skulle Ivar så med til sin første kamp i Hanoi League.



Modstanderen var det vietnamesiske hold ”Arsenal”, banen var af kunstgræs, og solen var næsten igennem med en temperatur på 30 grader – en temperatur, der skulle udholdes i løb i 2*45 minutter, og var en klar fordel for vietnameserne. Capitals kunne mønstre 10 mand og fik med dommerens hjælp tilgang af to ukendte vietnamesere. Modstanderne mødte op med 5 udskiftere, så også der var kampen ulige.

Med så høj temperatur bliver man svimmel i løbet af en halvleg, og der blev også begået mange fejl. Vietnameserne, der ellers er nogenlunde teknisk gode har mærkværdigvis ikke lavet skudtræning, så vi endte med at tabe 4-0 (kun fordi dommeren var med os – vi betalte jo hans løn...)

Line sad på sidelinjen med hat, solbriller og paraply og mindede om en fin dame, der var kommet det forkerte sted hen... Som den eneste tilhænger af Capitals kom hun med opmuntrende tilråb til de svedende spillere.

Ivar måtte indse, at fordoms storhed i forsvarsspillet var blevet ret ”rustent” og mindst to af de vietnamesiske angribere var ham overlegen i hastighed, hvilket medvirkede til nederlaget. Han fik dog alligevel ros fra de rutinerede kræfter på holdet.

Øl i Vietnam…

Her kommer den så, brygmester Kole – den længe ventede melding om øl i Vietnam.
Og jeg vil starte med at sige, at øl i Vietnam ikke er på højde med Danmark!

Lokale mikrobryggerier: nærmest ikke eksisterende. Jeg har prøvet to øl fra lokale bryggerier, hvor ingen af dem er i top: Fra et belgisk bryggeri har jeg smagt en red ale, der nok kunne gå an, og fra et tjekkisk en ”Pilsner 12”, der var meget frugtig i smagen og formentlig brygget på ris. Sidstnævnte bryggeri havde vist mistet brygmesteren for årtier siden...

De lokale drikker Bia Hanoi til under 1 krone for en øl – og de drikker faktisk temmelig meget af det i Hanoi (et godt bud er cirka samme niveau som danskere – men det er også kun i storbyen). De fleste siger, det har en fad smag, og at de først kan drikkes efter den femte af slagsen. Enkelte siger at det smager udmærket på grund af den kraftige humlesmag.

Derudover kan man få øl fra Halida og Saigonbryggeriet. Førstnævnte er kontrolleret af Carlsberg, og kvaliteten er også god. Ledelsen er dansk, og vi har mødt dem et par gange (danskerne holder lidt sammen herovre). De to danskere i ledelsen er begge brygmestre og melder om problemer med at holde gæringstemperaturen kold nok! Vandkvaliteten er vist også problematisk. Og så skulle det ikke være så svært at brygge på ris (men jeg havde vist fået et par øl inden den tekniske forklaring, for jeg kan ikke huske meget af det...)

Carlsbergfolkene gav os to kasser Carlsberg (flaskeøl) til vores housewarming – superb (i høj kurs herovre)! Til housewarming-festen i vores hus blev der for øvrigt drukket 5 rammer/kasser øl – foruden punch, vin og spiritus (for 20 mennesker, så det var en god fest!)
Saigonbryggeriet (vist nok kontrolleret af Heineken) har flere brands – 333, Saigonbeer, etc., og de er også af god kvalitet – lidt mere smag end en gennemsnitlig dansk ”standard”-øl (dermed menes Tuborg, Carlsberg, Harboe, og hvad der nu ellers produceres af ens øl).

I vestlige butikker kan man få et mindre udvalg af især belgiske øl. Priserne er – ikke så overraskende, når brændstof til skibsfragt ikke er pålagt afgifter – ikke meget højere end i Danmark. Til gengæld koster Halida ikke meget mere end 3 kroner.

Konkluderende er bedømmelsen altså på øl i Vietnam:
- Så godt som ingen mikrobryggerier
- En meget begrænset vifte af specialøl
- Temmelig billige lokalproducerede øl i ok kvalitet (især når Carlsberg eller Heineken er medejere)

Badetur ved stranden i Hoi An

Den nærmeste strand i Hoi An er Cua Dai, der ligger 4-5 km. fra centrum. Stranden er dejlig bred og flot med de mange palmer.

Der er restauranter/caféer langs stranden, hvor man også kan leje liggestole. Alle restauranter har ansat en til at få mennesker fra stranden ind på deres restaurant, og selvom vi gik helt nede ved vandet, kunne vi ikke gå uforstyrret. Selv ikke på vores første dag ved stranden, hvor det regnede og blæste.

Vi var ved stranden to dage, hvor vi den første dag lejede en cykel og den anden dag en motobike.
Den første dag blev vi overrasket af en regnbyge på vej ud til stranden, og vi blev rimelig våde. Men luften var dejlig tør ved vandet, og det blæste meget, så det hjalp lidt på tørringen. Vi havde badetøj og håndklæder med, da vi selvfølgelig regnede med, at vi skulle ud at bade. Men på grund af blæsten var bølgerne ret store, og det var for farligt at gå i vandet. Det regnede også lidt engang imellem, så vi valgte at gå en tur i strandkanten og soppe lidt.

Vi fandt nogle flotte skaller i strandkanten - meget farverige og meget anderledes end dem, vi har derhjemme.


På vejen tilbage ville vi have besøgt et dykkercenter, men vi var for våde og havde for meget sand på fødderne, så vi syntes ikke, at vi kunne være bekendte at gå indenfor på et fint hotel. Men Line fik lige benyttet en meget passende vandpyt til at vaske fødderne rene for sand, inden vi tog cyklerne tilbage til byen igen.

Vi tog til stranden dagen efter, hvor vejret var helt anderledes. Vi valgte at køre et par kilometer langs stranden for at finde et sted, hvor der ikke var så mange mennesker. Vi fandt et rigtigt fint sted, hvor der lå fiskerbåde på stranden, og hvor vi så maks 6 mennesker i det fjerne til begge sider.

Nogle af fiskerbådene var runde og lavet af noget, der lignede siv.

Vi fik "svømmet" eller nærmere hoppet lidt op og ned på grund af de store bølger. Når der havde været en bølge, var der meget vand, og man kunne dyppe sig. Så rejste vi os op igen, og gik lidt ud af og gjorde det samme igen. Det var en meget sjov måde at prøve at svømme på! Vandet var fantastisk. Det var rent og meget varmt - varmere end luften.

Vi skulle mødes med de andre praktikanter for at spise frokost, så vi kørte tilbage mod byen igen og fandt dem i et par liggestole nedenfor en restaurant. Vi blev her et par timer, før vi skulle tilbage til byen og afhente vores tøj.

Det var en rigtig fin dag, hvor det holdt tørt hele dagen, og vi fik en del sol. Vi var rimelig rødbrune, da vi kom tilbage til hotellet, og solen havde ikke engang været helt igennem. Der var et meget tyndt skydække, og det var vist godt... Line havde stadig "badedragt på", selvom hun havde taget den af...

My Son - a la Indiana Jones

Meget tidlig morgen og junglen ligger hemmelighedsfuld foran os. Ingen andre hvide mennesker udover os og 7 andre begiver os ud i det kuperede landskab. Dyrelyde omkring os og lidt morgentåge henover bjergene. Efter et stykke tid ser vi første glimt at det vi søger: De gamle, skjulte templer! Med IndianaJones stemning og følelsen af at være alene i storheden, i junglen og i de flotte rester af en mægtig kultur begiver vi os helt tæt på templerne....





Måske en lidt overdrevet start, men det VAR en meget tidlig tur (op kl. 05) ud i junglen, hvor de godt nok havde lavet stier, og det rige dyreliv var ikke mange meter væk, og der var stadigvæk sprængfarlige miner i junglen. Det tager en time i minibus fra Hoi An til My Son. Turen kan også arrangeres selv.
Efter at have været i Hoi An med fokus på mad, skræddere og strand, var det en god afveksling at se et af vietnams allerstørste og mest imponerende helligdomme, My Son.


My Son var det helligste tempelområde i Champakulturen, der havde sin storhed i det centrale Vietnam inden Kinh-folket (nordvietnameserne) overtog området.

Champa-templerne blev bygget fra år 300, og dem der kan ses i dag er bygget mellem år 600 og 1200 e.kr. I et par hundrede år lå de uagtet hen, indtil en fransk forsker kom forbi..

De resterende bygninger gav indtryk af meget storhed, men har også lidt meget under amerikanerne, der hensynsløst gjorde området til "free fire zone" og kastede, hvad de nu havde lyst til af bomber.

Bygningerne ligner murstensbyggeri - men champaerne har haft ukendte teknikker til at gøre murværket mere holdbart (hvor mange murstenshuse i Danmark kan mon holde 200 år uden renovation?). Murstenene var pudsede, så de lå helt tæt og forskere mener, at de brugte en speciel klistremetode til at få stenene til at sidde godt sammen.


Der var flere grupper af imponerende templer med altre - på billedet ser I en tekst der er skrevet med sanskrit (stadigvæk meget Indiana Jones).
Vores guide snakkede meget og længe om hinduisme, som var champaernes religion - om forskellige guder, handlinger og symboler.

Moon festival i Hoi An

"When the moon is full, mankind is one!"

Den sidste måned har der været optakt til moon festival i Hanoi. Vi har undret os over, at nogle butikker lige pludselig blev pyntet op med røde lamper og røde farver og så meget kinesisk inspireret ud. I disse butikker blev der solgt kager - månekager og anledningen var altså mid-autumn festival, hvor man i store dele af Asien fejrer jorden, solen og månen. I år blev festivalen fejret i dagene omkring d. 25. september.
Man må sige, at vietnameserne forbereder sig i god tid. Det kender vi kun for godt i Danmark i forhold til at forberede f.eks. julen. Hvornår er det nu lige, at nisser osv. plejer at dukke frem i Danmark? Er det ikke i efterårsferien - 3 måneder før!!


Den weekend hvor vi var i Hoi An, blev der fejret moon festival alle dage. Festivalen er børnenes fest og kan sammenlignes med fastelavn i Danmark. Børnene slog på en stor tromme og opkrævede penge af folk ved at stå og vifte med et brædt. Nogle gange lidt for tæt på hovedet og vores tasker med penge. Drengen med den store mave på billedet står og vifter med brædtet. Enten lagde man pengene der på, eller så lagde man dem foran munden på dragen, som så skulle tage dem op.

Dragedansen er populær, og den så vi ret mange gange i gaderne i Hoi An. Når vi troede, at gruppen med børn, drage og tromme var forbi, så dukkede den næste gruppe op. Men mid-autumn festivalen betragtes som én af de store festivaler sammen med Tet, det vietnamesiske nytår.

Børnene virkede til at gå meget op i det. De var også gode som akrobater. Prøv bare at se på billedet med de grønne dragter.

Cooking class i Hoi An

Der er mange steder i Hanoi og Hoi An, hvor de tilbyder cooking classes. Jeg vil gerne vide noget mere om vietnamesisk madlavning, og derfor har jeg kigget meget efter disse cooking classes.
I Hanoi koster det fra 20-30 dollars pr. person. I Hoi An koster det mellem 15 og 20 dollars pr. person. Jeg har ikke prøvet cooking classes i Hanoi, men kan godt anbefale den tur, Ivar og jeg var på i Hoi An til 15 dollars pr. person.


Vi bestilte turen gennem vores hotel (Hai Au Hotel). Vi kunne vælge imellem forskellige tidspunkter: 8.00-13.00, 11.00-15.00 eller 18.00-20.00. Indholdet er ikke det samme, så undersøg først, hvad den enkelte tur indebærer. I morgenturen er der f.eks. inkluderet en svømmetur i poolen.

Vi skulle møde op på Hai Scout Café kl. 10.30, hvor vi efter eget valg fik en kold gratis icetea, én med ingefær og én med lipton.


Kl. 11. gik vi til det lokale marked, hvor vi blev inddelt i to grupper. Det er et utroligt stort marked med alverdens ting. Det ligger ud til floden, hvor de lokale fra kl. 2 om morgenen kommer med friske fisk og friske grønsager og frugt fra markerne.


Vores guide fortalte om råvarerne; hvad de hed, og hvordan man brugte dem i det vietnamesiske køkken. Der var både nogle, som vi kendte og ikke kendte, og det var bare med at spørge, når man nu havde chancen for at få noget mere at vide om de grønsager eller krydderurter, som vi ikke kendte. Det var en rigtig fin tur på markedet, hvor hun også viste forskellige knive og redskaber til dekoration. Vi købte lidt forskelligt...

Herefter skulle vi sejle med en flodbåd til det sted, hvor vi skulle lave mad og spise frokost. Vi sejlede ca. 20-25 min. Det var en hyggelig tur på vandet, hvor vi kom tæt på fiskerlivet i Hoi An. Vietnameserne har nogle forskellige fangstmetoder. Vi så nogle i små træbåde, der satte garn i vandet. Derefter tog de åren og hamrede på rælingen af båden for at lokke fiskene i nettet. Andre steder har de kæmpe store net, hvor de fanger rejer og krabber. Når de ikke bruges, hænger de oven over vandet.

Vi lagde til ved Red Bridge Cooking School and Restaurant. Først blev vi vist rundt i deres "køkkenhave" - nærmere højbede med citrongræs, citronbasilikum, taro-root og mange andre spændende træer og krydderurter.

Vi blev herefter ledt over til det sted, hvor madlavningen skulle foregå. Vi fik udleveret opskrifterne på engelsk.


På næste billede kan I se kokken, der viste, hvordan man lavede nogle forskellige retter: varm blækspruttesalat med grønsager serveret i en hel ananas, fresh rice paper/rispapir, Hoi An pandekager med bønnespirer og springløg, dekorationer med tomat og agurk og aubergine i en lergryde.
Hvis man ikke rigtig kunne se, hvad han lavede, så sagde han, at vi kunne følge med i TV-køkkenet bag ham! Indimellem hans fremvisninger skulle vi så gå ud til siden, hvor der var borde med gasblus og prøve nogle af de ting, som han viste. Vi prøvede f.eks. selv at lave rice paper over dampbad.


På billedet kan I se Ivars flotte kreation med fresh rice paper rolls med rejer, kryddeurter, agurk og salat.

Efter vores madlavning gik vi hen til restauranten, hvor vi fik serveret de retter, som han lavede + nogle andre - ca. 5-6 retter.

Jeg synes bestemt, at de 15 dollars er givet godt ud og turen var rigtig godt planlagt. Stedet med restauranten var meget idyllisk og fredeligt. Man kan tage en taxi tilbage til byen igen, men vi valgte at tage båden.

Køb af tøj i Hoi An

Hoi An er en skrædderby, og mange kommer til byen for at få syet tøj, og det forstår man godt. I de fleste gader er der udelukkende tøjbutikker vekslende med gallerier, restauranter/caféer og souvenirs.
Jeg syntes, at der var mange af de samme designs, der gik igen, når man gik forbi butikkerne. Nogle få steder var designet meget anderledes og meget mere elegant. Der var noget for enhver smag. Selvom de er hurtige til at sy tøjet, så er det en god idé at have et par dage i byen, hvis tøjet skal syes ud eller ind.

Vi tog afsted fra Hanoi fredag aften og kom hjem igen mandag aften. Vi skulle have fløjet kl. 17.00 om fredagen, men afgangen blev rykket til 18.30. Vi ville have kigget på tøj allerede om fredagen, så vi kunne ligge ved stranden om lørdagen, men da vi ankom senere til Hoi An end forventet, så ventede vi til lørdag formiddag med at kigge på tøj.

Jeg var på shoppetur om lørdagen med Ivar og Mimi, der også er praktikant på ambassaden. Vi gik ikke forbi ret mange butikker, før vi fandt en rigtig fin vinterjakke i sort med røde kanter og en flot lukning i siden. Vi bestilte begge den samme. Den kostede 18 dollars.

Efter vi havde fået taget mål til vores vinterjakke, gik vi efter en bestemt butik, hvor kvaliteten, prisen og skrædderen skulle være god. Mimis søster havde fået syet en masse tøj i denne butik (Vinh Lien, (old) 137 Nguyen Duy Hieu St., Hoi An Town) og var godt tilfreds med det. Vi brugte lang tid på at prøve forskellige modeller og designs og snakke om stof osv.
På dette billede kan I se den vietnamesiske nationaldragt, som jeg også overvejede at få syet, men jeg vidste ikke rigtig, om jeg ville få den brugt. Man har silkebukser på indenunder kjolen, som er meget behagelige at have på. Der findes forskellige designs og lukninger oppe ved halsen. Nogle mere moderne end andre. Ivar var helt vild med denne dragt og mente bestemt, at jeg skulle købe den.

Ivar var meget tålmodig, mens jeg prøvede tøj, men til sidst gik han for at bestille en skjorte... Ivar fik syet en skjorte i lysebrun med korte ærmer. Han så en model i butikken og bad dem om at lave én magen til. De tog mål, og Ivar kunne hente den samme dag, hvis han ville. Han ventede dog til om søndagen med at prøve om den passede. Da han prøvede den igen, kunne han ikke få den over hovedet, så de måtte sy den lidt ud... Ivar hentede skjorten lidt senere på dagen, og så sad den helt fin. Den kostede 7 dollars.

Da Mimi og jeg havde bestemt os for nogle forskellige modeller, så ville skrædderen og hendes assistent køre os til en anden butik, hvor der var mere stof at vælge imellem. Så vi sad bagpå en motobike og kørte hen til butikken. Der var der meget mere stof at vælge imellem, og jeg fandt blandt andet stoffet til en kimono, silke i en isblå farve med et flot mønster. Min kimono kostede 13 dollars. De syede alt vores tøj om lørdagen, hvor vi kunne hente det om aftenen. Det er ret utroligt, at de kan sy det så hurtigt.
Jeg fik også syet den kjole, som I kan se på billedet. Jeg bestilte den i sort/rød og samme mønster på stoffet. Den kostede 13 dollars.

Ivar og jeg havde læst om en butik, hvor man kan se, hvordan de laver broderier, og hvor de opdrætter silkeorme. Butikken ligger på 41 Le Loi St. Vi blev vist rundt af en kvinde, der fortalte om broderierne og silkeormene.

På nederste etage er der et galleri, hvor kvinder og mænd sidder og syr broderier. De har et foto som skabelon, som så er trykt over på lærredet. Det tager to år at blive udlært til at lave broderierne, som tager fra et par uger til flere måneder at færdiggøre. Selvom vores foto er blevet lidt mørkt, kan I se, hvordan de sidder og laver broderierne. De var utrolig flotte og meget virkelige. Man kunne købe dem med eller uden ramme, så man kan sagtens have et par stykker med hjem i flyet...

I det næste rum så vi to væve, hvor man væver silketråden til stof. Der var en gammel væv, hvor man bruger håndkraft og én med maskinkraft.

På øverste etage er der tøj, duge, punge og penalhuse i silke. På denne etage kan man også se, hvordan de små silkeorme æder sig større og større i blade, og til sidst begynder de at lave silke. Det er da ret fascinerende. På billedet kan I se de hvide silkeorme, hvor de er begyndt at lave silkekokoner. Silkekokonerne kommes i en gryde med lunkent vand, hvor de så begynder at blive bløde, og man kan derefter få den fineste tråd ud af dem.

Postforsendelser

Det vietnamesiske told- og postsystem er meget grundige! De gennemsøger gerne pakker fra udlandet. Sådan gik det også en pakke fra forældrene Lyhne, der var temmelig maltrakteret og havde fået ret meget tape for at lukke hullet igen. Desuden var den temmelig krøllet. Men indholdet var stadig det samme. Tak for det!

Og så tager det tilsyneladende det grundige vietnamesiske postsystem lang tid at undersøge pakkerne. I hvert fald tog det omkring 1 måned at få denne pakke herover.

Men ”that´s life” – vi klarer det nok! Det er i hvert fald rart at få pakker og breve! Det er vi meget glade for.

En typisk dag for os

En typisk hverdag for os er præget af arbejde. Ivar står op ca. 7.30 og har god tid til at gå i bad, spise morgenmad, evt. læse private mails og rydde lidt op, inden han går ud af døren et par minutter i 8.30, hvor arbejdet starter på den anden side af (den meget trafikerede) gade.

På disse to billeder kan I se Dien Bien Phu, gaden med ambassaden på to forskellige tidspunkter. Omkring 17-19 er der rimelig meget kaos på gaden. Begge billeder er taget fra fortovet udenfor ambassaden. Vi bor lige ovre på den anden side af vejen, men derfor kan det godt tage nogle minutter at krydse gaden.

Udluftningen er vigtig og derfor en fast del af morgenrutinerne. Aircondition-anlægget skal selvfølgelig slukkes inden – det kører ofte 15 timer i døgnet. Udluftningen bringer varm, fugtig luft ind i rummet, men vi regner med at affugtningsfunktionen i airconditioning-anlægget tager det værste.

Imens Ivar går rundt og ordner forskellige ting om morgenen halv-sover Line. Hun begrunder sin ekstra søvn med hensynet til andre: ”Vi bor jo 5 i huset, så det er fint nok, at vi ikke alle skal på badeværelset samtidigt.” Til gengæld får hun også meget arbejde fra hånden, når hun står op. Ved computeren udarbejder hun gode undervisningsmaterialer til både voksen- og børneundervisningen. Men i ny og næ sker det også, at hun har tid til også at købe en kjole, et par trøjer eller handle på markedet.

Efter 8 timers arbejde er Ivar udkørt, når han kommer hjem. Men det er langt fra altid, der er tid til at slappe af – i den første 1½ måned har vi haft mange gøremål sammen i tiden inden aftensmad.

Aftenen bruger vi så på at ringe til familien over skype (helst med videobilleder), læse en bog (Ivar er ved den fjerde – og var ikke tilfreds med slutningen af Harry Potter serien), se en film (Line er på et temmelig højere antal videoer, som venligst er doneret til huset af de tidligere praktikanter), planlægge rejser for weekenderne (vigtig post), mv.

Line fortsætter ofte med at arbejde på undervisningsmaterialer, og Ivar er også så småt begyndt at forberede sin projektopgave til universitetet.

Og når klokken så bliver henad 22-23 stykker er vores batterier ofte helt flade, og airconditionen bliver sat på nat-niveau (det har taget mange nætter at finde det helt rette).

Madlavning

Madlavning herovre er spændende: nye ingredienser og nye muligheder. Grøntsager og kød købt på markederne er billige, og hvis man handler om morgenen er varerne friske!
Et dejligt bananudvalg.

Morgenmaden er dagens vestlige måltid. Den består af cornflakes, musli eller havregryn overhældt med noget halv-fed, sødt vietnamesisk mælk.

Frokosten får Ivar på ambassaden. Kantinen er god og billig (3-4 kr. per frokost), og menuen er oftest stegt kød, ris og en enkelt slags grøntsag. Line er begyndt at lave mad sammen med vores maid Nung, og suger til sig af vietnamesiske opskrifter og kogekunst-fif. Ivar får glæde af det tillærte om aftenen.

Vi har indtil videre foretrukket at lave aftensmad selv. Det giver indtryk af hverdagsrutiner, og det er godt at have noget at være sammen om. Menuen er oftest grøntsager stegt på panden med gode nudler, Dien Bien ris eller – en sjælden gang – pasta til. I køkkenet er der soja, fiskesauce, smagsforstærkere og andre gode ting at tilsætte, og vi har selv fået købt nogle krydderier: oregano, paprika, merian og stødt kanel. Vi fandt en lille butik på det lokale marked, der havde store bøtter med mange forskellige krydderier.

Vestlige varer kan købes i de store og dyre supermarkeder (som der faktisk ikke er så mange af), men det er ikke så mange madvarer, vi køber der. Det er mest æg, mælk, salt, mel, sukker og morgenmadsprodukter.

Line har i ugevis været på jagt efter gær, og har da for nyligt også fundet noget tørgær i en butik, der forhandler vestlige varer. Butikken hedder L's place og ligger tæt på Sheraton Hotel, hvis nogle skulle være interesseret. De skulle også have rugbrødsblandinger, men der var desværre udsolgt, da vi var forbi.

Vi arbejder på en ranking af spisesteder, men skal lige have fundet et smart system til at opdatere det på nettet, inden vi lægger det ud.

UNIS og dansk skole i Hanoi

UNIS (United Nations International School of Hanoi) er den største internationale skole i Hanoi.
Hvis nogle er interesserede i at vide mere om skolen, kan I klikke på følgende link: http://www.unishanoi.org/index.htm

Den danske skoleforening holder til i et lokale på UNIS, hvor børn med en tilknytning til dansk kan få modersmålsundervisning. Man kan læse mere om den danske skoleforening på dette link: http://www.dkskolehanoi.dk/

Jeg kører ca. 8 km. på motobiken, før jeg kommer til den første port, som jeg skal igennem. De stopper mig ikke, men der er vagter. Jeg kører ca. 1 km., hvor der langs med vejen er flotte store huse og lejlighedskomplekser.

Dernæst kommer jeg til en bom, som de hæver, når jeg kommer kørende.
Jeg underviser dette halve år danske børn (eller børn med en tilknytning til dansk) i dansk på UNIS. I skoleåret 07/08 er der tilmeldt 18 elever, og vi er tre undervisere. Vi underviser hver tirsdag og onsdag eftermiddag i to timer, hvor vi hver især sidder med tre elever.

Danskundervisningen finder sted i et fint lokale med små stole og borde. Der er en stor reol med danske bøger, frilæsningsbøger og film. Der er en computer og cd-afspiller. I et hjørne er der et gulvtæppe, hvor eleverne kan spille spil og læse. Der er undervisningsmaterialer, fagbøger og dvd'er til undervisningsbrug.

Vi deler lokale med en vietnamesisk lærer, der underviser børn i vietnamesisk, og det er lokalet også præget af.