Med de andre praktikanter som primus motor havde vi alle besluttet os for at tage i Hanois flotte gamle opera for at se Tryllefløjten - med fin tøj (Line havde en af de nykøbte kjoler på, en brun sarong i 100 % silke) og bedste billetter (lige foran til ca. 100 Dkr.).Mod vores ønske kom vi meget sent af sted - og blev kun reddet af, at vietnamesernes kultur med, at det er i orden at komme for sent. Forestillingen startede også først nogle minutter over otte.
I det hele taget er der en anden tilskuer-kultur: Folk kom dryssende under hele første akt, mobiler var ikke slukkede og nogle var ikke på lydløs, digitalkamera-displayer kunne ses mange steder, og der blev taget mange fotos med blitz.
Forestillingen var også anderledes!
- Der blev sunget på tysk og talt på vietnamesisk, der på en skærm blev oversat til hhv. vietnamesisk og engelsk.
- Sangerne var – foruden prinsessen – uden pondus, men sang ellers udmærket. Nattens dronning kunne dog ikke komme helt op på de højeste toner. Sangerne virkede ellers mere ”livlige” end fornemme europæiske, kridvide primadonnaer, hvilket var en god afveksling.
- Orkestret var ikke så godt som DRs (det er der heller ikke så mange, der er), og det var lukket lidt inde, så det var kun messingblæserne, der kunne matche prinsessen.
Tryllefløjten varede 3½ time inklusiv pause og vi havde læst handlingen inden, så det var forholdsvist nemt at følge med. Et flot stykke håndværk af Mozart! :)
Vi kunne godt finde på at tage i operaen igen, men så vil Ivar sidde, sådan at vi kan se musikanterne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar