Ivar spiller fodbold – træning hver tirsdag (med mindre der er “danskere på taget-arrangement") og kamp i weekenden (med mindre vi er på tur).Fodbolden er mest for at have noget at gå til, og fordi det er nogle sjove folk, der er med til det. På billedet ser I Ivar, der venter på, at klokken bliver 15, så kampen kan gå igang.
Holdet hedder ”Hanoi Capitals FC”, og det er som frivillig serie 4 fodbold bestående af italienere, englændere, danskere og mange andre nationaliteter.
Modstanderen var det vietnamesiske hold ”Arsenal”, banen var af kunstgræs, og solen var næsten igennem med en temperatur på 30 grader – en temperatur, der skulle udholdes i løb i 2*45 minutter, og var en klar fordel for vietnameserne. Capitals kunne mønstre 10 mand og fik med dommerens hjælp tilgang af to ukendte vietnamesere. Modstanderne mødte op med 5 udskiftere, så også der var kampen ulige.Med så høj temperatur bliver man svimmel i løbet af en halvleg, og der blev også begået mange fejl. Vietnameserne, der ellers er nogenlunde teknisk gode har mærkværdigvis ikke lavet skudtræning, så vi endte med at tabe 4-0 (kun fordi dommeren var med os – vi betalte jo hans løn...)
Line sad på sidelinjen med hat, solbriller og paraply og mindede om en fin dame, der var kommet det forkerte sted hen... Som den eneste tilhænger af Capitals kom hun med opmuntrende tilråb til de svedende spillere.Ivar måtte indse, at fordoms storhed i forsvarsspillet var blevet ret ”rustent” og mindst to af de vietnamesiske angribere var ham overlegen i hastighed, hvilket medvirkede til nederlaget. Han fik dog alligevel ros fra de rutinerede kræfter på holdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar