
Vi har efter snart en måned næsten vænnet os til at færdes i trafikken, og nu er det mere den kvælende luftforurening, der er irriterende, når man går i trafikken – og selvfølgelig stadigvæk varmen! Man sveder efter at have gået 500 m.
Et par gange har vi forsøgt os med de cykler, der hører til huset. De er uden gear, kun håndbremse og skal lappes hver gang, stort set hver gang. Men lapningen har vi heldigvis vores lokale cykel-lappe-mand på gadehjørnet til. Et mere alvorlig problem er, at cyklerne er i vietnameser-størrelse og alt for lave til Ivar. Og det mest seriøse problem er, hvordan man skal positionere sig i trafikken.
Det kræver mandsmod, måske nærmere frygtløshed, at blande sig med de andre trafikanter, dvs. scootere til højre, til venstre, foran og bagud, som alle er akrobater og svinger sig ud og ind imellem hinanden. Når man skal lige ud i kryds, skal man ikke være i højre side af vejen, for den tredjedel af trafikanterne, der skal til højre, drejer bare uanset om du ellers på cykel er godt på vej over krydset. Og så bliver der dyttet af dig! (Men vores lyse hudfarve røber os, og alle holder godt øje med, hvad de skøre udlændinge nu kan finde på...)

Det er langt billigere at tage bussen end taxien. I hele Hanoi by kan man nøjes med at betale 3000 VND (næsten 1 kr.) for at komme rundt med bussen. Hvis man skal til lufthavnen fra centrum eller omvendt, koster det 5000 VND. Da vi skulle fra lufthavnen til Hanoi centrum, da vi ankom, gav vi 150.000 VND, som så er en fast pris for en taxi!
Busserne starter med at køre klokken 5 om morgenen og stopper klokken 21 om aftenen. De kører hvert kvarter fra busstoppestederne.
Vi fik vores første erfaringer med busserne på vores tur til Bat Trang, som ligger ca. 15 km. udenfor centrum.
Tog har vi til gode – men det skal vi helt sikkert prøve. Toget er det smarteste transportmiddel til det nordlige Sa Pa – et trekkingsted i bjergene, som vi helt sikkert også skal til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar