Udflugt til Bat Trang

Ivar og jeg har været i Bat Trang, som er en lille keramiklandsby, der ligger ca. 15 km. udenfor Hanoi.

Ivar og jeg tog hjemmefra klokken 9 lørdag morgen. Bussen gik nærmest udenfor døren. Da vi kom ind i bussen (med air-condition), troede vi, at vi skulle betale til chaufføren, men vi fik besked på at sætte os ned af en buskonduktør. Derefter kom han rundt og indkrævede penge. Hvorfor indfører man ikke det i Danmark? Så kunne man undgå en masse forsinkelser, når der er mange passagerer, der skal med...?

Vi vidste, at vi skulle stå af ved Long Bien broen, og det gik også fint nok. Så ventede vi 5 min. på bus 47 - Long Bien – Bat Trang. Det var lidt smart, at landsbyen var endestation – så kunne det da ikke gå helt galt.

Vi kørte over broen og drejede til højre af en vej, der også fungerede som et dige, hvis Den Røde Flod skulle gå over sine bredder. Det var en hyggelig og smal landevej, som snoede sig, men som også var lidt ujævn. Nogle steder var det lidt som at køre i Sandormen i Skagen! I vejkanten gik der kvæg og græssede, og gæs/høns gik frit omkring.

I vores guidebog står der, at skorstene er karakteristiske for Bat Trang, men dem kunne vi nu ikke se ret mange af, da vi nærmede os byen. Vi fik heller ikke øje på dem, da vi gik rundt i de små gader.

Bussens endestation var lige uden for et stort marked ”The ancient village”, hvor de sælger alverdens potter, tallerkner, skåle, smykker, vaser og tesæt i keramik. Det så meget turistagtigt ud. Vi startede med at gå lidt rundt og kigge på de mange flotte ting. Vi kom forbi et værksted, hvor turister kan prøve at være keramikere. Ivar kastede sig ud i kunsten efter en kort oplæring. Drejeskiverne blev trukket rundt af en spole, der var sat til nogle meget tvivlsomme ledninger. Leret var blødt – til tider lidt for blødt. Så resultatet blev ikke rigtig til noget. Det endte faktisk med, at der til sidst ikke var mere ler tilbage på Ivars plade! Så gav vi 20.000 dong til en pige og sagde tak.

Herefter tog vi en tur rundt i landsbyen. Det er jo om at benytte muligheden for at se noget nyt, når vi endelig er kommet ud af Hanoi. Og Bat Trang stod i ret stor kontrast, eftersom der ikke var ret mange dyttende scootere og biler. Derudover var Bat Trang også vores første møde med ”tema-landsbyerne”, som hver især er specialiseret i et håndværk.

Vi gik gennem små gyder i et labyrint-lignende system, hvor vi hele tiden frygtede, at vi var kommet på en blind vej eller ikke kunne finde tilbage. Men det var også en charme! Og gaderne var hyggelige med værksteder i alle husene. Og hvis I lige husker på, at Bat Trang er en temaby, betyder det, at hver andet hus var et keramik-værksted. Nogle brændte keramik, nogle malede keramik, nogle pudsede keramikken, nogle solgte keramikken, osv. Og det er ret imponerende at gå flere kilometer rundt i byen – det er ret mange værksteder.

Selvom Lines ben havde det hårdt, nåede vi også lidt udenfor byen, hvor vi så bananpalme-plantager (de er overalt herovre – et slaraffenland for Ivar), Den Røde Flod på tæt hold og nogle meget fattige kvinder, der opsamlede og transporterede affald.

Tilbage på markedet var det tid til souvenirs – og vi vil ikke sige mere, end at det selvfølgelig er flot, og at I kan prøve det, når I besøger os i 2008.

Og forresten – selvom turen ud med bus gik godt, så er vi ikke eksperter endnu! Turen hjem tog noget længere tid, efter vi skuffede indså, at der nok et eller andet sted stod noget på vietnamesisk om, at vores bus ikke kører efter frokost om lørdagen.