Nung - vores hushjælp

Nung og jeg har det rigtigt sjovt sammen. Når hun f.eks. spørger, om jeg har forstået, hvad hun siger, så svarer jeg nogle gange ”maybe”, og så griner hun bare.
Når hun vasker tøj, går jeg nogle gange op til hende for at spørge om noget eller bare snakke. Hun er altid villig til at hjælpe med hvad som helst.

(Nung har købt disse roser til os på marked til 9000 dong).

I fredags var hun ved at rydde op på et af værelserne og fandt et stativ med kort og bøger over Vietnam. Hun kom op på vores værelse med et kort over Sa Pa (en by nordpå), som er et stort udflugtsmål for turister. Det lignede et vandrekort, så det kan vi sikkert bruge, når vi skal på vandretur i Sa Pa til efteråret. Hun fandt også en dansk turistbog, som hun mente, at vi måske kunne bruge. Godt nok var den fra 1995 men derfor kan den vel være god nok.
Ligeledes kom hun med et meget stort kort over busruterne, som hun forinden havde lovet at få fat i til os.
Det var lidt sjovt, at vi ikke kiggede på kortene på et bord eller måske på vores seng. I stedet for satte hun sig straks ned på gulvet og bredte det ud. På et andet tidspunkt fandt hun en foodprocessor i køkkenet. Hele vores samtale omkring den foodprocessor foregik også på gulvet i stedet for at tage den op på bordet, hvor der var lidt mere lys.
Når vi går på gaderne og fortovene, sidder vietnameserne på meget små skamler i røde og blå farver, eller så sidder de bare på hug.

Nung og jeg havde en lidt sjov oplevelse med foodprocessoren. Hun spurgte mig, hvordan maskinen fungerede. Sådan en havde hun ikke set før og undrede sig meget over, hvordan den fungerede med alle de dele, der nu hørte til. Den er magen til den mine forældre har, så jeg fortalte en masse og vi prøvede også at komme ananasstykker i, hvor hun troede, at det ville blive til saft. Der måtte jeg desværre skuffe hende. Det blev i stedet til en god mos!, som jeg forresten brugte til en banan-ananas smoothie, som vi sad og drak for enden af bordet i køkkenet.

(På billedet ser I papaya, bananer og mangosten).

Det var rigtig hyggeligt, at hun tog sig tid til, at vi kunne sidde og ”snakke”. Denne samtale foregik med en phrasebook og en two-way-dictionary!

I fredags snakkede vi sammen i næsten 1 time i køkkenet, hvorefter hun sagde, at nu skulle hun til at igang. Jeg sagde ”sorry” og smilede, hvorpå hun så sagde ”happy”.