På marked

For nogle dage siden fandt vi ud af, at der ligger et stort marked tæt på huset. Det tager ca. 5-10 min. at gå derhen. Det er et indendørsmarked og indeholder alt fra frugt, grønsager og kød til sko, akvariefisk og hårelastikker. Derudover har vi også et supermarked tæt på, ca. 5 minutters gang. Det er rigtig dejligt at have så gode indkøbsmuligheder tæt på. Men det er nok én af fordelene ved at bo i centrum. Vi har alt lige omkring os. Både seværdigheder, biografer, vestlige indkøbscentre, teatre, markeder, apoteker, tøjbutiker, restauranter og caféer.

Jeg har længe gerne villet med Nung, vores hushjælp, på marked, så hun kunne fortælle lidt om ingredienser, priser og gode steder. Nogle gange har hun allerede været på marked, når hun kommer om morgenen. Andre gange tager hun afsted om formiddagen. Det lykkedes mig at komme afsted med hende i denne uge.

Ivar og jeg var ved at blive lidt træt af at lave retter med forskellige grønsager, ris/nudler eller pasta. Ikke fordi at det ikke smager godt, men vi ville gerne have fat i noget kød. De steder hvor de sælger kød (på fortovene eller åbne markeder) har ikke set så indbydende ud, så vi har været lidt skeptiske, hvad det angår køb af kød. Bare tanken om at kødet har ligget i varmen en hel dag, får mig til at væmmes.

Vi har fået at vide, at der skulle ligge en slagter tæt på, men kødet skulle være rimelig dyrt. Men så har det måske ligget på køl, hvilket jeg savner.

Den dag jeg tog med Nung på marked, var det primært for at kigge på deres udbud af kød og for at få en rundvisning i selve bygningen. Allerede når man går ind i bygningen, bliver man mødt af en mærkelig duft/lugt, som er ubeskrivelig. Når jeg går rundt derinde, kigger jeg kun på de ting, som jeg ved, hvad er!

Nung er utrolig sød og venlig. På vej hen til markedet var hun meget påpasselig med at tage mig i hånden, når vi skulle over vejen. Inde i bygningen trak hun mig rundt (arm i arm) for at vise de forskellige områder. Hun viste mig nogle gode steder, hvor hun også har nogle faste sælgere, som hun går til, f.eks. for at købe frugt.

Når man skal købe kød, er der en lang række af borde, hvor der ligger kødstykker i forskellige størrelser. Hun var helt enig med mig i, at man ikke skal købe kød om eftermiddagen men om morgenen. Derfor købte jeg ikke kød den dag, men gik selv derned dagen efter - om morgenen!

I min hånd havde jeg skrevet med kuglepen, hvordan man siger 100 g. Kvinden smilede bare til mig, da jeg sagde det. Hun mente nok, at det var for lidt, eller så var det min udtale. Hun havde et lille stykke til at ligge, som vejede 200 g, så det tog jeg. Jeg fik hende til at skære det ud i bittesmå stykker, da vores knive i huset ikke er noget at råbe hurra for. De er gode nok men meget sløve. Nung sliber dem på bagsiden af en tallerken!

Nung havde sagt, at jeg nok skulle betale 8000 VND for 100 g kød. Jeg skulle betale 16.000 for de 200 g, så det passede jo meget fint. Når man skal regne om fra dong til dkr, så fjerner vi 4 nuller og ganger med 4. Så kan I selv regne ud, hvor meget jeg kom af med. Vi lavede en rigtig god ret med kødet, som vi tror var beef... På panden kom vi kød, løg, hvidløg, rød peberfrugt, cirongræs, karry, salt, peber og friske tomater, så der blev en lille sovs. Jeg havde lavet chapati (indiske brød på panden), hvor vi kom kødfyldet i. Dertil havde jeg lavet en dressing med yoghurt, limesaft, karry, løg, hvidløg, salt og peber. Det blev jo til et helt festmåltid.