Mai Chau - vores ophold og området

På billedet kan I se byen Mai Chau, der ligger i en smuk dal med grønne rismarker rundt omkring. Alt så meget frodigt og grønt ud. Fra dette udkikspunkt var vi ikke vidende om, hvad der ventede os i dalen, men vi var meget betagede af den flotte udsigt. Vi så også mange lokale, der bare sad og kiggede ud over dalen. Til højre i billedet kan I se floden, der skabte oversvømmelserne i dalen.


Landsbyen Ban Lac ligger umiddelbart efter Mai Chau ned af en lille vej til højre. Ban Lac er omgivet af rismarker og består af ca. 30 huse i samme stil, og der er bjerge hele vejen rundt.

Vi overnattede som sagt i Ban Lac, hvor man overnatter i såkaldte guesthouses. Vi havde nogle meget søde værtinder, der sørgede godt for os i guesthouse nummer 2. Nummer 1 og 2 ligger i udkanten af byen, så de er de først huse, som man kommer til. Derfor havde vi en fantastisk udsigt til bl.a. rismarker og klipper.

Med lidt halv engelsk fra deres side og halv vietnamesisk fra vores side fik vi hver gang kommunikeret vores budskab igennem til hinanden. For første gang fik vi for alvor brug for vores two-way-dictionary.

Da vi ankom, blev vi vist op på første sal (husk at tage skoene af), som er én stor sovesal med bl.a. bambus som gulv, så det knirker lidt, når man går på det. Vores seng bestod af en tynd madras, to små puder, en meget meget tung dyne og et myggenet. Vi fik bestilt aftensmad og morgenmad, og derefter gik vi en tur i landsbyen og kiggede bl.a. på flot håndværk af forskellig slags. Det bestod bl.a. bambusprodukter, væveprodukter, knive, dukker og punge.

Da det blev mørkt, undrede vi os over, hvorfor der ikke var mere lys tændt i byen eller i Mai Chau. Det var kun meget få steder, at der var lys i landsbyen, og de steder hvor der var lys, var der en generator, der kørte. Der var selvfølgelig ingen strøm. På grund af oversvømmelserne, stenskredene osv. var ledningerne sikkert blevet revet ned.
Da vi kom tilbage til vores guesthouse, havde de tændt for generatoren, så vi havde lys, men det kunne da også have været meget hyggeligt med bare stearinlys... Generatoren larmede rimelig meget, og vi var bange for, om den ville larme hele natten, men den blev heldigvis slukket, inden vi skulle sove.

Vi var usikre på, om vi havde nok benzin på motobiken til at komme op af det første bjerg, og vi vidste, at lastbilerne med benzin ikke kunne komme frem, så vi skyndte os at køre ind til Mai Chau, hvor vi heldigvis kunne få et par liter på - til overpris.

Vi var trætte efter den lange køretur, så vi gik tidligt i seng. Vi blev dog vækket et par gange i løbet af aftenen af trommelyde, sang og klapsalver, men vi var for trætte til at opleve traditionelle danse på det tidspunkt.



Vi følte nogle gange, at vi var på besøg i en vikingelandsby eller en helt anden verden. Vores mad blev tilberedt over bål. Om morgenen blev vi vækket af hanen, der galede og vandbøfler der gik forbi huset på vej ud på marken. Der var en abe i et bur, der prøvede at fortælle et eller andet. Der var et stort fuglebur og mange små bure med forskellige fugle, som pippede og sang. Vi sov i et hus, som vi kun havde set på museum i Hanoi. Udsigten om morgenen var klipper dækket af tåge, og vi var i tvivl om, hvad der var skyer, og hvad der var bjerge – men det var bjerge! Og lige udenfor var de i gang med at høste ris.

Vi fik Pho (nudelsuppe) og bananer til morgenmad. Vi fik sagt farvel til vores flinke værtinder, der gerne ville have haft os en nat mere... Vi tog til søndagsmarked i Mai Chau, inden vi kørte hjem, hvor jeg havde håbet på at se forskellige minoriteter sælge deres lokale ting. Men der var kun meget få, der gjorde dette.