Tak til familier og venner for opmærksomheden det sidste halve år

Her kommer vores afsluttende beretning skrevet på togturen hjem fra Kastrup til Aalborg.

Tag chancen: Tag ud i verden, tag ved lære af verden! (Men indtænk de sociale og i særdeleshed de miljømæssige bieffekter)


6 måneder i Vietnam har været fantastisk givende for os – og forhåbentlig vil vi få mulighed for at ’betale verden tilbage’ med større forståelse i vores valg i tilværelsen.

Vi har været heldige at møde en masse dejlige mennesker, få nye venskaber, få en masse muligheder for oplevelser, opgaver og indtryk. Som vi har skrevet mange gange før, er Vietnam et fantastisk land med rig natur og kultur og imødekommende mennesker.

Vietnam og Østen har vist sig anderledes end Danmark på mange punkter – og med mange fællestræk. Miljømæssigt – og på nogle sociale områder – gennemlever Vietnam mange af de samme fejltrin og ændrede behov, som Danmark gjorde for 50 år siden. En væsentlig forskel er, at Vietnam står overfor et stærkt internationalt pres for at gøre det bedre end dem, der presser. Danmark lider stadig under tidligere tiders fejltrin eksempelvis omkring nedgravning af giftstoffer, og vi burde gøre mere for at hjælpe andre til at undgå lignende ’uheld’.

Den ’nye’ indsigt og ændrede forståelsesramme viser sig allerede her på togrejsen fra lufthavnen til Aalborg; den danske natur er fascinerende på grund af de store forskelle gennem årstiderne; vinterens ’dvale’ og enkelthed med visne farver; træernes forskellige stammer i siluetter mod himlen giver et flot landskab; skyernes varierende former og farve-nuancer. Danskerne har en sarkastisk humor og diskretion, hvor man sørger for ikke at komme for meget i kontakt med andre og helst slet ikke sige noget til sidemanden gennem flere timer. Vejret er klart – både kulden og lyset er specielt her mod nord. Vi forstår også, hvorfor nogle snakker om Danmarks fredelige (og tildels ’kedelige’) andedam.

Og hvad med os? Har vi mon ændret os (altså udover at ville spise med pinde en del gange og bruge andre krydderier i køkkenet)? Det vil tiden vise. Vi håber selvfølgelig, at eventuelle ændringer vil blive til det bedre :) Vi burde have en bedre forståelse for mennesker fra Østen og deres prioriteter. Vi burde sætte vores ofte højt profilerede småproblemer i et større perspektiv.
Vi burde rejse igen. Engang.

Thanks to all Vietnamese friends – especially to Nhung, Giang, Nuong, Thu, Kim Quy, Thi Lan Phuong, Trang and others at the embassy. Tak til kommentarer fra læsere af denne blog – og for at I har fulgt med i vores tilværelse. Tusind tak til vores venner, vores familier både nær og fjern, som har fulgt os dette halve år.

Tak for jeres mails, pakker, gaver, hilsner, besøg, billeder og tanker gennem de sidste 6 måneder. Det har vi været utrolig glade og taknemmelige for. Tak for modtagelsen i Aalborg.

Vi glæder os til at fortælle - selvom vores fortællinger om Vietnam nok aldrig vil reflektere den rigdom af indtryk og oplevelser, det giver at leve i landet.

De sidste dage i Bangkok

De sidste dage i Bangkok gik med at se flotte seværdigheder som tempelområdet i baggrunden og Grand Palace. Og så fandt vi helt tilfældigt en forretning med tøj, hvor vi kom til at bestille en masse jakkesæt og bruge en masse timer! Her kommer historien.


Søndag morgen tog vi en flodbåd til Grand Palace. Vi fulgte en hvid bymur og prøvede at finde en indgang til området. Ved en port blev vi stoppet af en mand, der fortalte, at de først åbnede til middag.

Han foreslog os at tage en tuk-tuk (en motobike på tre hjul med plads til 3 personer bagi) og se nogle forskellige ting, og så kunne vi komme tilbage til middag. Vi havde snakket om, at vi ikke ville tage en tuk-tuk, men pludselig holdt der en ved fortovet, og manden havde aftalt en pris, så vi kunne ikke rigtig gøre andet end at stige ind. Vi kørte først til Den Smilende Buddha. Vores tuk-tuk-chauffør var rigtig flink. Han sagde, at vi skulle give os god tid med at se templet. Da vi skulle afsted igen, skulle vores chauffør på toilettet. Vi satte os ind i tuk-tuken og ventede på ham. Vi kom i snak med en mand, der vidste lidt mere om det sted, som vi skulle se bagefter, end vi gjorde. Det var noget med export og tøj, og mere vidste vi ikke. Vi troede, at vi skulle se et marked, men det viste sig, at vi kørte til en butik, der hed Voglee Export.

Hvert år har butikken en uge, hvor de promoverer deres tøj og stof. De producerer stof til Armani, så kvaliteten var i orden! Vi var så heldige at komme på den sidste dag, hvor man kunne bestille billige jakkesæt og få et medlemsskab gratis. Da vi kom ind i forretningen, blev vi ledt ovenpå og ind i et værelse. Der blev sørget godt for os med både vand og venlig betjening. Der blev lagt kataloger frem, som vi kunne kigge i, og så begyndte han ellers at finde stof frem og spurgte til, hvad vi godt kunne lide.

Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle reagere, da vi ikke rigtig vidste, hvad det gik ud på. Vi havde fået syet en masse tøj i Vietnam og behøvede ikke mere. Men det endte altså med, at vi bestilte 6 jakkesæt og 4 skjorter.

Koh Samed - 1½ dag på en tropeø

På vores 5 dages ferie i Thailand ville vi gerne til en sandstrand/ø og blev af en dansk guide anbefalet Koh Samed, der ligger næsten 4 timer syd for Bangkok. Busturen varede ca. 3½ time uden stop, hvor vi så ananasmarker og gummitræer. Ved endestationen sejlede vi i stiv kuling og regnvejr med en stor fiskekutter til øen. Det tog ca. 20-30 min. De fleste overnatningssteder ligger inde i nationalparken på øen, hvor turister skal betale 200 bat pr. person (ca. 40 kr.) for at komme ind.


Vi fik anbefalet to steder af guiden, hvor vi kunne overnatte, så vi tog en taxi - en bil med åben lad og plads til 8-10 personer til Jeps Bungalows, men alt var optaget. Derefter fortsatte vi til Silversands men også her var alt optaget. Imellem disse to tilsyneladende populære steder fandt vi Ao Phai, hvor vi fik en noget nedslidt og pimitiv bungalow til 500 bat pr. nat. Hytten lå godt oppe af bjerget. Der var toilet uden skyl, en bruser med koldt vand, en madras, to puder og et enkelt-mands-tæppe.

Koh Samed er en tropeø med hvide sandstrande, barer og restauranter, natteliv, bungalows, mange turister, affald og dejligt varmt vand. Vi skulle have været på øen i 2½ dag, men det blev kun til 1½ dag, da det regnede og blæste, og så var der overskyet.

Den første dag i Bangkok

Vi startede ud med en god morgenmadsbuffet på New Road Guesthouse. Vi valgte at tage ud på egen hånd den første dag i Bangkok, så vi kunne gå rundt i 30 grader i vores eget tempo! Der var blå himmel og fuld solskin.

Vi gik forbi mange boder med mad både på hjul, motoriserede eller som en stand på et af de mange lokale markeder. Ivar blev meget lækkersulten, men kunne desværre ikke få noget ned, da vi lige havde spist os mætte på vores guesthouse.

Vi gik en tur i Chinatown, som var fyldt med mange mennesker, men der var nogle utrolig hyggelige gader og en meget venlig atmosfære. Vi gik forbi et område med reservedele, som også er populært at se i China Town - måske ikke for turister men det var meget skægt at se, hvordan man kan købe alverdens reservedele, pille det fra hinanden, give det en omgang lak og så måske sælge det igen. Vi spiste frokost på en god japansk restaurant, hvorefter vi tog en ekspresbåd på floden til Wat Pho, som er det ældste og største tempelområde i Bangkok.

Man kan bl.a. se den liggende Buddha, som I kan se bag Ivar. Buddhaen er 46 m lang og 15 m høj, og fødderne er belagt med perlemor.

Dagens indkøb var et stort sjal med elefanter, 3 hjerter i mineralsten og 2 buddistiske silkemalerier. Vi pakkede vores kufferter om aftenen og gjorde klar til at checke ud tidligt, da vi havde bestemt os for at tage til Koh Samed, der er en tropeø syd for Bangkok.

Vi spiste aftensmad på vores guesthouse med thai green curry og singha og chang-øl.

D. 31. januar 2008 i Hanoi

Torsdag eftermiddag var der reception for de gamle praktikanter på ambassaden med snack, vin og taler. Phuong, Kim Quy og Trang som Ivar har arbejdet sammen med snakkede længe med Ivar, og Line lovede at komme tilbage med 2 børn, og når hun skulle have en ny garderobe! Line tog afsked med Nhung på ambassaden, som overrakte hende en flot perlehalskæde.


Tilbage i praktikanthuset stod Nuong og ventede på at tage afsked med os. Det blev en tårevædet afsked, selvom vi på dette billede har det store smil på... Nuong har sit nye tørklæde på, som vi gav hende.
Line havde forsøgt at pakke kufferterne, imens Ivar var på arbejde. Hun var sikker på, at de vejede for meget. Weekenden inden havde vi godt nok sendt 19 kg hjem, så der burde ikke være overvægt, men det blev alligevel til 4 kg for meget, men som ikke blev noteret i lufthavnen. Vi blev kørt til lufthavnen af Quan, der er chauffør på ambassaden. Flyturen var stille og rolig og med god mad og vin. Thai Airways er nu ikke så ringe endda.

Lufthavnen i Bangkok er MEGET stor, men det lykkedes os at finde frem til vores bagage. Taxichaufføren var lidt i tvivl om, hvor vi skulle hen, men med et telefonopkald så var den klaret. Vi havde booket de to første nætter på New Road Guesthouse. Vi fik et meget lille værelse med eget toilet og bad, og var meget i tvivl om det nu var det, som vi havde bestilt. De positive ting vi kan sige om stedet er, at der er en god restaurant med mulighed for morgenmadsbuffet, og så vi fik en god rejsevejledning af de danske guider.

Frokost på fortovet i Hanoi

Så fik vi os endelig sat ned på fortovet! Omkring frokosttid er der rigtig mange steder, hvor der serveres frokost på fortovet: varme forårsruller, suppe, kødretter, nudler/bun/mien, salat osv. Ja, der er faktisk rig mulighed for at få noget at spise næsten hele døgnet i disse gadekøkkener. I de sidste par uger har sælgerne godt nok set lidt forfrossede ud, da der netop nu i Hanoi er ca. 8-10 grader.



Ivar og jeg fik bun cha og nem. Nem er forårsruller og bun cha er klar suppe med frikadeller og noget der ligner bacon. Dertil får man bun, der er i familie med nudler og salatblade og friske krydderurter. Hvis man vil berige sit måltid, så står der selvfølgelig på hvert bord hakket hvidløg og chili og lime i både.

De kolde bun, salaten og krydderurterne dypper man i suppen, hvilket gør at suppen hurtig bliver kold, og det er lidt ærgelig. Men det smager godt, og vi kan kun sige "Prøv det".

Det nye praktikanthus...

Med meget kort varsel skulle vi pludselig flytte i nyt hus. Landlorden havde bestemt sig for at renovere det hus, vi har boet i de sidste 6 måneder. Derfor skulle vi flytte ud, så han kunne komme igang med renovering og istandsættelse. Heldigvis blev vi ikke "sat på gaden", men vi byttede hus med landlorden, så nu bor vi i hans hus. Det lå heldigvis kun 10 meter fra det andet, så de næste praktikanter får lige så god beliggenhed i forhold til ambassaden.

Vi er kommet en del tættere på vejen, så vi hører mere dytten. Vi vågner også ved den tidlige aktivitet på vejen om morgenen. Det gjorde vi ikke før.

Det nye hus indeholder flere værelser, og så er der balkon til de fleste. Nogle har eget toilet og bad. Værelserne er rene og fine. Vi opholder os ikke så meget nedenunder i køkkenet og stuen, da der er meget koldt. Vi bliver på værelset, hvor vi kan tænde for aircon. med varme.

Selve flytningen gik over al forventning. I løbet af en formiddag havde landlorden og familien næsten flyttet alle deres ting. Nuong havde ryddet op i køkkenet og fjernet alle vores ting og bragt dem til det nye hus. Mens jeg var på værelset, kom de og hentede sengen og klædeskabet. Til sidst var der ikke rigtig noget tilbage på vores værelse, og det var lidt mærkeligt. Nu havde vi boet på den måde i et halvt år. Da praktikanterne kom hjem, fik vi besked om at vente en time, og så kunne vi flytte vores egne ting.

Nu er vi klar til onsdag aften, hvor vi modtager de nye praktikanter.

Vores besøg hos Nhung som Line underviser på ambassaden

Søndag d. 27. januar var vi på besøg i Nhungs forældres hus. Line underviser Nhung i dansk på ambassaden.
Hendes forældre har bygget et nyt hus i Bac Giang, der ligger ca. 50 km fra Hanoi. Vi havde i forvejen set billeder derfra og Nhung havde fortalt meget om det nye hus. Nu var tiden så kommet til et besøg.
Vi mødtes med Nhung udenfor ambassaden, hvorfra vi tog en taxa til Long Bien broen, hvor vi skulle med bus resten af vejen.

En 12-personers bus var allerede godt fyldt op, da den ankom. Vi nåede ikke engang at mase ret meget, før der ikke var plads til flere! Heldigvis var der flere der skulle afsted til byen, så vi tog en taxa sammen.
Vi fik en rundvisning i huset af Nhung, og så blev der af faderen serveret hjemmelavet "te". Det lugtede af grannåle men smagte faktisk ret godt. Drikken som ikke var te var lavet på friske blade. Det var varmt og lunede godt i det ikke opvarmede hus.
Vi blev indbudt til vietnamesisk frokost, der både indeholdt krabbesuppe, tofu, ris, grønsager og varme kødretter.

Under frokosten blev Ivar og jeg udspurgt om mange ting, så Nhung næsten ikke fik tid til at spise noget - hun skulle jo oversætte. Spørgsmålene handlede både om Danmarks produkter, udlændingepolitik, skole og uddannelse og om vores forhold til Vietnam.
Efter frokosten fik vi frugt og "te", og så gik vi på havevandring på en 1000 m2 stor grund med palmeplantage, sø, frugttræer og blomster. Det var en rigtig spændende grund og et rigtig flot hus, og vi var meget glade for, at vi kunne komme på besøg.

Mit besøg på en vietnamesisk skole

D. 24. januar 2008 var jeg på besøg på en vietnamesisk skole.

Lige på falderebet fik jeg kontakt med en tysklærer på UNIS (Mirjam Lucas), som også arbejder og underviser i tysk som fremmedsprog på to vietnamesiske skoler i Hanoi.

Jeg fik lov til at observere undervisningen i 4 timer, hvor eleverne i 9. og 10. klasse blev undervist i tysk.

Undervisningen fandt sted på en skole, der lå tæt op af "The National University of Hanoi". Området var meget stort, og det var ikke helt nemt at finde frem til lærerværelset i den bygning, hvor jeg skulle være. Jeg mødtes først med Mirjams kollega, som blev mit første møde med det tyske sprog i Vietnam. Det var lidt svært at snakke tysk igen, når jeg nu havde snakket engelsk i et halvt år.
I undervisningslokalet blev jeg mødt af 30 elever, som stillede mig spørgsmål. 5 minutter senere kom Mirjam. Lærerne havde valgt at dele eleverne, så de fik mere ud af undervisningen. Jeg fulgte Mirjams hold i de fire timer.


Undervisningen begyndte kl. 7. 15 og sluttede kl. 11.50. I de fire timer fik jeg observeret mange ting. Først og fremmest fik jeg observeret, at der ingen varme var på i lokalerne. Det var frysende koldt, og eleverne sad med vanter og jakker på. Hvis det er under 10 grader i Hanoi, så bliver skolerne lukket. Det er simpelthen for koldt for eleverne at sidde stille i så lang tid og så i den kulde. En anden ting var at eleverne stod op, når de skulle sige noget. Så fik de da rørt sig lidt... Selve det mundtlige vægtede Mirjam meget højt men det kæmpede hun også en del med, da det ikke er en del af den vietnamesiske skoletradition. I Vietnam er eleverne vant til meget skriftligt arbejde, grammatik og multiple-choice-opgaver, og at det er læreren, der svarer på spørgsmålene.

Selve tyskundervisningen mindede meget om den, som man også kan observere i Danmark (grammatik, lytning, læsning og skrivning - immer dasselbe). En undervisning som Mirjam heller ikke var stolt over, da den stred imod hendes pædagogiske principper. Hun forsøgte dog at indføre nogle praktiske/musiske øvelser engang imellem, men der var forskellige grunde til, at det ikke var helt nemt.
Mirjam var god til at fortælle mig om hendes erfaringer med undervisning i Vietnam og især om hendes udfordringer indenfor tyskundervisningen. På mange punkter mindede vi meget om hinanden, så det var et meget positivt besøg.

Kombineret tur til Hoi An og Hue - de første dage i Hoi An

Ivar og jeg ankom til Hoi An onsdag aften, hvor vi blev indlogeret på Hai Au Hotel i et værelse med balkon, badekar og god plads. Vi overnattede også på Hai Au Hotel sidste gang, og det kan klart anbefales. Personalet er søde og hjælpsomme, værelserne er rene og fine, morgenmaden er bestemt et plus: ris, æg, pandekage, frugt, te, kaffe, juice, brød, marmelade, ost og smør. Torsdag formiddag ankom Johanne og Martin fra Nha Trang. Vi gik straks i gang med indkøbene...

Johanne og jeg fik bestilt jakkesæt med både bukser og nederdel. Derefter besøgte vi en butik, hvor jeg også fik syet tøj sidste gang. Jeg havde medbragt et foto af dem og mig, og det blev de rigtig glade for. Johanne og jeg tilbragte det meste af eftermiddagen sammen med dem og fik da også bestilt en del tøj. Martin og Ivar fik da også bestilt jakkesæt, frakker og skjorter med en pause og en øl indimellem. Fredag formiddag gik med at tilpasse tøj til Martin og Ivar.

Vi fik frokost på en hyggelig restaurant, hvor vi lige akkurat nåede at sluge maden, før vi skyndte os tilbage til hotellet, hvorfra vi skulle med bussen til Hue.

To dage i Hue

Vi tog bussen til Hue fredag middag. Det kostede 4 USD pr. person, og der er ca. 160 km. Vi blev hentet udenfor hotellet. Busturen var rigtig fin, hvor vi kørte gennem flere pas og en tunnel på 6 km. Der var nogle utrolige og fantastiske udkikspunkter med udsigt til vand næsten hele tiden og nyplantede rismarker. Den grønne farve grundet rismarkerne var helt ubeskriveligt.

Et lille minus var dog, at hornet i bussen sad indvendigt og larmede rimelig meget. Men det fiksede Ivar hurtigt med servietter i ørerne! Det tog ca. 3½ time med et enkelt stop undervejs. Vi gik en aftentur i Hue efter at være blevet indlogeret på det bedste 1-stjernet hotel, vi har oplevet. Vi spiste aftensmad på en royal restaurant med en menu til 8 USD pr. person. Den indeholdt bl.a. flotte kreationer af grønsager, som Line kiggede længe på.

Hue er især berømt for den gamle kongeby/citadellet, som man kan besøge og så kongegravene. Lørdag havde vi hele dagen til rådighed, så vi bestilte en heldagstur, der inkluderede 3 besøg ved 3 meget forskellige og imponerende kongegrave. De mest populære kongegrave ligger kun få kilometer fra Hue, så det er ideelt at leje en cykel/motobike og så komme rundt på den måde.
Efter en vietnamesisk frokost (ris, grønsager, kød, æg og suppe) kørte vi til kongebyen, som var meget imponerende og stor.

Her brugte vi et par timer. Der var mange bygninger, der var flot bevarede og man fik en god fornemmelse af, hvordan det må have været at bo der. Efter dette besøg så vi en pagode, hvor vi så drenge som munke. Vi så f.eks. en dreng, der sad og brugte lang tid på at rengøre bladene på en orkideé. Drengene havde kåber på og håret var klippet ens på dem allesammen. Efter besøget i pagoden sejlede vi med en dragebåd tilbage til centrum. Vi så mange husbåde, der lå langs ved breden. Selv husbådene havde et lille tempel. Det var en rigtig hyggelig dag med mange indtryk til ca. 200.000 vnd pr. person. Aftensmaden blev nydt på en italiensk restaurant med rigtig god mad, vin og live musik.

Om søndagen skulle vi tilbage til Hoi An til middag, så det var begrænset, hvad vi kunne finde på og nå indenfor tidsrummet. Men vi fik lejet et par motobikes og kørte en tur til stranden, hvor vi var et par timer. Der var blå himmel og fuld solskin. Det var noget Johanne kunne lide. Hun følte sig noget snydt efter en overskyet ferie i Nha Trang.

Vi vil huske Hue og området for de mange flotte kongegrave, templer, pagoder, cykeltaxaer og den imponerende kongeby.

Sidste dage i Hoi An

Efter to dejlige dage i Hue, skulle vi tilbage til Hoi An. Vi tog bussen fra Hue søndag middag efter en hyggelig formiddag, hvor vi lejede to motobikes og kørte til stranden i Hue. Der var ca. 12 km til stranden. Vejen var bred og der var næsten ingen trafik. Derfor fik Johanne og Martin også blod på tanden og kørte på motobike tilbage fra stranden. De var helt vilde med det!

I Hoi An skulle vi tilbage og prøve tøj, så det meste af aftenen gik med at gå frem og tilbage i gaderne og besøge de butikker, hvor vi havde bestilt tøj. Der blev også taget billeder i nogle butikker... På billedet ser I vores skrædder i den butik, hvor Johanne og jeg brugte mest tid. Jeg havde medbragt et billede til dem fra sidste gang, vi var i Hoi An, og det blev de rigtig glade for. Johanne havde bestilt en kjole men var ked af længden. Det var ikke noget problem. Johanne fik en ny kjole i passende længde og så fik hun en nederdel mere. Line har også sine nye bukser på.

Vi skulle flyve tilbage til Hanoi mandag aften, så derfor havde vi også tid til at kigge på tøj og prøve tøj igen om mandagen. Vi fik alle lavet sko til 25 USD pr. par, hvor vi selv valgte design, stof og hæl. Mens Johanne og jeg gik fra butik til butik, tog drengene en tur på motobike til stranden. De var lige omkring en mekaniker, da kæden sprang af, men det blev hurtigt ordnet.

Vi mødtes igen om eftermiddagen, hvor vi alle kørte til stranden. Aftensmaden blev nydt i en hyggelig gårdhave med meget lækker mad. Det var den samme café/restaurant, som Ivar og jeg bestilte Cooking Class fra sidste gang.

Besøg hos Nuong - vores maid

Til vores store glæde bød vores dejlige maid os på frokost i sit hjem. Vores maid havde glædet sig til vores besøg i flere uger.
5 ud af 6 beboere i huset tog afsted i en taxa ud til forstaden i Hanoi, hvor hun bor. Da taxaen ikke kunne køre længere, blev vi afhentet af datteren og en amerikansk ven af huset, som ledte os gennem smalle gyder til huset. Vi havde medbragt en buket, som var næsten halv størrelse af vores lille maid.
Huset var et ”beton-hus” i en etage uden isolering (udover flamingo-loft), men med sin egen charme. På væggene hang fotos af tidligere praktikant-hold (hun har været i huset i 5 år og kan huske alle navnene og personligheder) og de obligatoriske farvestrålende kalendere. Det traditionelle alter havde lavet røgelsesmærke på loftet og var udstyret med et billede af Nuongs far.
Maden blev placeret på tæpper på gulvet – og der var meget! Vi spiste forårsruller, oksekøds-salat, pomfritter, nudler, ”venø-bøffer” og hotpot med kylling til den store guldmedalje.
Den amerikanske ven var lidt af et fund – han var Vietnam-veteran, hvis tilværelse handlede meget om at gøre ”det godt igen” ved at bringe de to folk sammen og arbejde med agent-orange børn. Så han underholdte det meste af dagen.
Bagefter så vi køkkenhaven og resten af huset. Køkkenhaven var også losseplads, og Ivar fjernede et AA-batteri fra grøntsagerne. Prioriteterne er temmelig anderledes: internet og fjernsyn kommer før isolering, modvirkelse af oversvømmelse og mulighed for høj hygiejne.
Under vores 3 timers besøg var der hele tiden et stort smil på Nuongs læber. Vi var meget glade for, at vi tog derud og forstår først herefter, hvor meget vi betyder for hende.

Besøg på Army Museum i Hanoi

Ivar og jeg besøgte Army Museum den første dag i januar. Vores mål var egentlig at se det gamle citadel, som ligger bag museeet. Men det er desværre ikke åbent for offentligheden. Det bliver i dag brugt som militær-base, og man må pænt gå ude på fortovet og kigge på de flotte porte og smukke detaljerede bygninger, der gemmer sig bag hegnet. Jeg har dog læst på en hjemmeside, at de vil gøre noget af citadellet offentligt i forbindelse med fejringen af 1000-året i 2010.

Museet er stort og rummer mange historiske informationer. De fleste står dog på vietnamesisk, men hvis man interesserer sig for historie, så er det sikkert et godt og spændende museum.
Der er to åbne pladser med gamle fly og kampvogne, som er ret imponerende at stå ved siden af, men de er også lidt uhyggelige, når man tænker på, hvad de har været brugt til.

Den bedste attraktion på grunden er flagtårnet, der blev bygget i 1812. Tårnet er netop en del af det gamle citadel. Der er en god udsigt fra tårnet.

Månedsberetning december 2007

Denne måned har været præget af mange dejlige rejser både inden- og udenrigs. Vi startede med at tage til Sa Pa i 3 dage i starten af december. Sa Pa er en by i Nord-Vietnam, hvor der bor mange etniske minoriteter. Landskabet er fantastisk med rismarker, bjerge og dale, og så er der udsigt til Fansipan, det højeste bjerg i Vietnam og Indokina.


Vi havde nogle dejlige dage med ture i området både med guide og på egen hånd på motobike. Vi var meget heldige med vejret, solskin og blå himmel, så det endte også med, at vi fik lidt farve i ansigtet.

Weekenden efter tog vi på genbesøg i Kuala Lumpur, Malaysia, for at besøge Stine. Vi var meget betaget af den udsigt, hun havde fra praktikantlejligheden på 20. etage. Hun havde udsigt til Petronas Towers også kaldet Tvillingetårnene og Kuala Lumpur Tower, som er et fjernsynstårn.



Vi havde nogle spændende dage i KL, som på nogle områder minder om Hanoi, og på andre områder er langt fra. KL er en moderne by med mange forskellige nationaliteter. Vi besøgte også Pangkor Island, hvor vi snorklede og nød den dejlige ø-atmosfære.


Juleferien blev 'sørme' også nydt et andet sted end i Hanoi. Vi tog 5 dage til Nha Trang, en by i Syd-Vietnam, der ligger ved kysten, og som har Vietnams bedste strand. Her er der rig mulighed for at dykke og snorkle, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Vi havde to dage med snorkling, hvor vi så en masse fantastiske koraller og fisk i flotte farver. Juleaftensdag blev for Lines vedkommende nydt i et center med mudderbad, mineralvand og pools med 38 grader varmt vand. Ivar var på hotellet og skrev på sin praktikopgave, som han nu er ved at være godt tilfreds med. Juleaften havde vi reserveret plads på en hyggelig restaurant ved stranden med pool, oplyste palmer og noget der lignede julemad. Vi nød aftenen, der også bød på få julegaver, der blev pakket op i den svage brise fra havet.

Vi havde længe gået og tænkt over, hvor vi skulle holde nytårsaften. Valget faldt i sidste øjeblik på et af de 5-stjernede hoteller i Hanoi, Hotel Melia, som havde en luksus nytårsbuffet med fri drikkelse til 75 dollars for 2 personer. Vi gjorde vores bedste for at spise og drikke, hvad vi kunne for 75 dollars. Vi bestilte endda 4 cocktails, som vi ikke kunne lide. Da vi ankom blev vi ledt hen til vores bord. Vi behøvede ikke engang at sige, hvem vi var. Det vidste de godt. Jeg fik dog nævnt, at mit navn var Line Olsen, som åbenbart var blevet til Ms. Lisen på navneskiltet. På bordet var der rigtig dækket op til fest og løjer. Der var serpentiner, hat og bordbombe, som gæsterne morede sig gevaldigt med.

Vi er begyndt at forberede os på at komme hjem til Danmark igen med planer for arbejde og studie. Vi glæder os til at se familien og vennerne, men frygter de høje danske priser! Vi ser frem til endnu et besøg fra Danmark af Johanne og Martin d. 3. januar.
Ivar har arbejdet længe på sin praktikopgave, og skal nu igang med evalueringer af praktikken, så der bliver rig mulighed for at fundere over de sidste 5 måneders arbejde. Line afslutter sit arbejde på NGO Centeret i starten af januar. Hun har seks gange tilbage i Den Danske Skoleforening, som først starter op d. 15. januar. Januar bliver for Lines vedkommende også præget af at skrive jobansøgninger i håb om at finde et arbejde i Nord- eller Midtjylland, når hun kommer hjem.