
Søndag morgen tog vi en flodbåd til Grand Palace. Vi fulgte en hvid bymur og prøvede at finde en indgang til området. Ved en port blev vi stoppet af en mand, der fortalte, at de først åbnede til middag.
Han foreslog os at tage en tuk-tuk (en motobike på tre hjul med plads til 3 personer bagi) og se nogle forskellige ting, og så kunne vi komme tilbage til middag. Vi havde snakket om, at vi ikke ville tage en tuk-tuk, men pludselig holdt der en ved fortovet, og manden havde aftalt en pris, så vi kunne ikke rigtig gøre andet end at stige ind. Vi kørte først til Den Smilende Buddha. Vores tuk-tuk-chauffør var rigtig flink. Han sagde, at vi skulle give os god tid med at se templet. Da vi skulle afsted igen, skulle vores chauffør på toilettet. Vi satte os ind i tuk-tuken og ventede på ham. Vi kom i snak med en mand, der vidste lidt mere om det sted, som vi skulle se bagefter, end vi gjorde. Det var noget med export og tøj, og mere vidste vi ikke. Vi troede, at vi skulle se et marked, men det viste sig, at vi kørte til en butik, der hed Voglee Export.

Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle reagere, da vi ikke rigtig vidste, hvad det gik ud på. Vi havde fået syet en masse tøj i Vietnam og behøvede ikke mere. Men det endte altså med, at vi bestilte 6 jakkesæt og 4 skjorter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar