onsdag den 23. januar 2008

Sidste dage i Hoi An

Efter to dejlige dage i Hue, skulle vi tilbage til Hoi An. Vi tog bussen fra Hue søndag middag efter en hyggelig formiddag, hvor vi lejede to motobikes og kørte til stranden i Hue. Der var ca. 12 km til stranden. Vejen var bred og der var næsten ingen trafik. Derfor fik Johanne og Martin også blod på tanden og kørte på motobike tilbage fra stranden. De var helt vilde med det!

I Hoi An skulle vi tilbage og prøve tøj, så det meste af aftenen gik med at gå frem og tilbage i gaderne og besøge de butikker, hvor vi havde bestilt tøj. Der blev også taget billeder i nogle butikker... På billedet ser I vores skrædder i den butik, hvor Johanne og jeg brugte mest tid. Jeg havde medbragt et billede til dem fra sidste gang, vi var i Hoi An, og det blev de rigtig glade for. Johanne havde bestilt en kjole men var ked af længden. Det var ikke noget problem. Johanne fik en ny kjole i passende længde og så fik hun en nederdel mere. Line har også sine nye bukser på.

Vi skulle flyve tilbage til Hanoi mandag aften, så derfor havde vi også tid til at kigge på tøj og prøve tøj igen om mandagen. Vi fik alle lavet sko til 25 USD pr. par, hvor vi selv valgte design, stof og hæl. Mens Johanne og jeg gik fra butik til butik, tog drengene en tur på motobike til stranden. De var lige omkring en mekaniker, da kæden sprang af, men det blev hurtigt ordnet.

Vi mødtes igen om eftermiddagen, hvor vi alle kørte til stranden. Aftensmaden blev nydt i en hyggelig gårdhave med meget lækker mad. Det var den samme café/restaurant, som Ivar og jeg bestilte Cooking Class fra sidste gang.

Ingen kommentarer: