Det nye praktikanthus...

Med meget kort varsel skulle vi pludselig flytte i nyt hus. Landlorden havde bestemt sig for at renovere det hus, vi har boet i de sidste 6 måneder. Derfor skulle vi flytte ud, så han kunne komme igang med renovering og istandsættelse. Heldigvis blev vi ikke "sat på gaden", men vi byttede hus med landlorden, så nu bor vi i hans hus. Det lå heldigvis kun 10 meter fra det andet, så de næste praktikanter får lige så god beliggenhed i forhold til ambassaden.

Vi er kommet en del tættere på vejen, så vi hører mere dytten. Vi vågner også ved den tidlige aktivitet på vejen om morgenen. Det gjorde vi ikke før.

Det nye hus indeholder flere værelser, og så er der balkon til de fleste. Nogle har eget toilet og bad. Værelserne er rene og fine. Vi opholder os ikke så meget nedenunder i køkkenet og stuen, da der er meget koldt. Vi bliver på værelset, hvor vi kan tænde for aircon. med varme.

Selve flytningen gik over al forventning. I løbet af en formiddag havde landlorden og familien næsten flyttet alle deres ting. Nuong havde ryddet op i køkkenet og fjernet alle vores ting og bragt dem til det nye hus. Mens jeg var på værelset, kom de og hentede sengen og klædeskabet. Til sidst var der ikke rigtig noget tilbage på vores værelse, og det var lidt mærkeligt. Nu havde vi boet på den måde i et halvt år. Da praktikanterne kom hjem, fik vi besked om at vente en time, og så kunne vi flytte vores egne ting.

Nu er vi klar til onsdag aften, hvor vi modtager de nye praktikanter.

Julehygge i praktikanthuset

Vi har julehygget i praktikanthuset. Line sidder i sofaen og laver gør-det-selv-kræmmerhuse sendt fra mormor i DK.

Som I kan se på billedet er juletræet fundet frem - godt nok af plastic, men med pynt og gaver under træet, så kan man ikke se forskel. Stjernen er skiftet ud med en nissehue.

I sidste uge havde vi besøg af nogle venner, der havde sagt ja til at hjælpe os med at bage pebernødder og småkager til vores julereception, der blev afholdt d. 15. december.

Vi havde inviteret alle dem vi kendte til vores julereception, hvor vi ville servere hjemmelavet gløgg, æbleskiver, pebernødder, chokoladesmåkager og brunkager.
Fra kl. 13.00-17.00 var der gang i køkkenet. Der blev lavet ca. 100 æbleskiver og gløgg af 4 liter rødvin. Gløggen blev lavet af rødvin, vand, sukker, frisk ingefær, kanelstang, nelliker, kardemommefrø og revet citronskal. Ja, den var slet ikke så ringe endda.
Der blev bagt chokoladesmåkager, smuttet og hakket mandler til gløggen, pisket og rørt i flere timer.
Vi havde besøg af ca. 20 personer til vores julereception, så det var en hyggelig aften.

Nung - vores hushjælp

Nung og jeg har det rigtigt sjovt sammen. Når hun f.eks. spørger, om jeg har forstået, hvad hun siger, så svarer jeg nogle gange ”maybe”, og så griner hun bare.
Når hun vasker tøj, går jeg nogle gange op til hende for at spørge om noget eller bare snakke. Hun er altid villig til at hjælpe med hvad som helst.

(Nung har købt disse roser til os på marked til 9000 dong).

I fredags var hun ved at rydde op på et af værelserne og fandt et stativ med kort og bøger over Vietnam. Hun kom op på vores værelse med et kort over Sa Pa (en by nordpå), som er et stort udflugtsmål for turister. Det lignede et vandrekort, så det kan vi sikkert bruge, når vi skal på vandretur i Sa Pa til efteråret. Hun fandt også en dansk turistbog, som hun mente, at vi måske kunne bruge. Godt nok var den fra 1995 men derfor kan den vel være god nok.
Ligeledes kom hun med et meget stort kort over busruterne, som hun forinden havde lovet at få fat i til os.
Det var lidt sjovt, at vi ikke kiggede på kortene på et bord eller måske på vores seng. I stedet for satte hun sig straks ned på gulvet og bredte det ud. På et andet tidspunkt fandt hun en foodprocessor i køkkenet. Hele vores samtale omkring den foodprocessor foregik også på gulvet i stedet for at tage den op på bordet, hvor der var lidt mere lys.
Når vi går på gaderne og fortovene, sidder vietnameserne på meget små skamler i røde og blå farver, eller så sidder de bare på hug.

Nung og jeg havde en lidt sjov oplevelse med foodprocessoren. Hun spurgte mig, hvordan maskinen fungerede. Sådan en havde hun ikke set før og undrede sig meget over, hvordan den fungerede med alle de dele, der nu hørte til. Den er magen til den mine forældre har, så jeg fortalte en masse og vi prøvede også at komme ananasstykker i, hvor hun troede, at det ville blive til saft. Der måtte jeg desværre skuffe hende. Det blev i stedet til en god mos!, som jeg forresten brugte til en banan-ananas smoothie, som vi sad og drak for enden af bordet i køkkenet.

(På billedet ser I papaya, bananer og mangosten).

Det var rigtig hyggeligt, at hun tog sig tid til, at vi kunne sidde og ”snakke”. Denne samtale foregik med en phrasebook og en two-way-dictionary!

I fredags snakkede vi sammen i næsten 1 time i køkkenet, hvorefter hun sagde, at nu skulle hun til at igang. Jeg sagde ”sorry” og smilede, hvorpå hun så sagde ”happy”.